Af Mads Brandsen - 21/04-18 11:11

Stor mystik om dødsfald: Sådan var Aviciis sidste dagStor mystik om dødsfald: Sådan var Aviciis sidste dag

Hotellet i Oman har delt det sidste billede af dj'en.

storybild

(Billede: John Shearer)

Den verdenskendte dj og producer Tim Bergling, bedre kendt som Avicii, blev fredag eftermiddag fundet død på et hotel i Omans hovedstad, Muscat.

Så sent som onsdag delte hotellet, Muscat Hill Resort, et billede af Avicii, der poserer sammen med den indiske dj-kollega, Maitrai Joshi, og det, der ser ud til at være en kvindelig medarbejder på hotellet. På billedet takker hotellet Avicii for besøget.

Det er det sidste billede, der så vidt vides er taget af ham.

'Vi håber, du havde en god tid', skriver hotellet.

Den svenske avis Expressen har talt med Maitri Joshi, der mødte Avicii forrige weekend, hvor han skulle spise middag med nogle venner. Det er uvist, hvad Avicii egentlig skulle i Oman, men skal man tro Maitrai, var han på en privat rejse.

»Han fortalte, at han trivedes godt i Oman og skulle rejse videre ud af byen søndag. Jeg ved ikke nøjagtig hvor. Han var med venner, så vi forstyrrede ham ikke så meget, men han var vældigt hyggelig,« fortæller dj'en til avisen.

»Han virkede til at være i god form og snakkede helt normalt. Alle på hotellet er i chok nu.«

Avicii dukkede også op på Kelley Lee Brocks Instagram-profil - en kvindelig fan, der efter nyheden om dødsfaldet delte to billeder med Avicii.

På Aviciis egen Instagram-profil har der ikke været nogen aktivitet siden 4. april, da han delte et billede af sig selv fra en lejlighed i Californien.

Tirsdag opdaterede han dog sin Facebook-profi, hvor han takkede for nomineringen til årets Billboard Awards.

Natten til lørdag holdt flere natklubber i Sverige et minuts stilhed for Avicii.

»Vi kommer til at få hele Stockholm til at holde en pause i dansen for at hædre det fantastiske, han har bidraget med,« sagde dj'en Kim Bauer fredag aften til Aftonbladet.

Det er endnu uvist, hvad Avicii døde af.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Dansk tv-vært trækker sin datter fra...
bt.dk
Christiania lukker Pusher Street: 'Vi...
bt.dk
Prins Felix går sin egen vej - gør...
bt.dk
Se billederne: FCM hyldet i stor stil...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx