Af Sine Bach Jakobsen - 27/08-17 21:31

TV 2-vært 'frøs ihjel over Atlanten': Usædvanlig situation fik SAS-pilot til at vende omTV 2-vært 'frøs ihjel over Atlanten': Usædvanlig situation fik SAS-pilot til at vende om

250 passagerer fik en dårlig nyhed i luften.

storybild

En SAS-fly måtte søndag opgive den planlagte rute til New York på grund af kold luft. TV-2-korrespondenten Jesper Steinmetz var en af de frysende passagerer. (Billede: Jesper Steinmetz)

Normalt plejer TV 2s USA korrespondent Jesper Steinmetz ikke at trække tæppet over sig i flyet, før han skal sove. Men da han søndag var på vej hjem til Washington var han hurtig til at pakke det udleverede tæppe ud af plastikken. Noget var nemlig ikke helt, som det skulle være.

»Der plejer altid at være lidt for varmt i et fly, men jeg nåede lige at tænke, at det er da lidt koldt,« siger han til BT.

Og da SAS-flyet fra Oslo mod New York nåede en time ud fra Norges kyst, lød kaptajnens stemme i højttaleren.

»Jeg har lidt dårlig nyt. Varmeapparatet i noget af flyet virker ikke, så det ville være uforsvarligt at fortsætte den planlagte rute over Atlanterhavet,« lyder TV-2-korrespondentens gengivelse af kaptajnens ord.

Kort efter kunne han på skærmen i sædet foran ham se, hvordan flyet vendte om og fløj tilbage. Det fik korrespondenten til bl.a. at skrive på sin profil på Instagram:'"Frøs ihjel over Atlanten," kunne have været overskriften, hvis ikke SAS-kaptajnen havde taget en rask beslutning og vendt flyet om.':


»Det kan godt gøre en urolig, når man ser den stribe, som markerer flyets retning stopper, og man mærker flyet drejer af,« siger Jesper Steinmetz, som dog havde fået forklaringen fra piloten umiddelbart inden flyet vendte om.

Ifølge korrespondenten var der nu ikke større postyr blandt passagerne i kabinen.

»Selvfølgelig er folk irriteret over de ikke lige kommer hjem. Men jeg er imponeret over, at folk tog det så roligt,« siger Jesper Steinmetz, der samtidig roser SAS for at prioritere sikkerheden højest:

»Det er dejligt at flyve med at selskab, hvor man ved, de er så profesionelle.«

Flyet fløj ikke tilbage til Oslo men landede i stedet i København, hvor SAS har mere support til at løse problemet. Inden de nåede så langt, var de dog nødt til at dumpe noget brændstof over Atlanten, da flyet var tanket op til 8-9 timer, og ikke ville være i stand til at lande med den ekstra vægt, som det ubrugte brændstoffet resulterede i.

I København blev problemet ifølge korrespondenten hurtigt løst, men personalets arbejde- og hviletidsregler betyder, at flyet først kan lette mandag morgen. Derudover var der også en logistisk udfordring med flymaden, som var blevet varmet op til de 250 passagerer.

»Af hygiejnemæssige årsager kunne de ikke servere den mad, der havde været opvarmet, og det er ikke så let lige at få ny mad til 250 passagerer. Man får et indblik i, hvor meget logistik, der er i sådan en flyvning,« siger Jesper Steinmetz.

SAS bekræfter overfor BT, at flyet var nødsaget til at vende om på grund af temperaturen.

»Der var en fejl i installationen i cockpittet, som betød, at den luft, der kom ind i flyet var minus 10 grader. På en så lang flyvning ville det betyde, at luften i cockpittet ret hurtigt ville nå ned på minus 10 grader,« siger Anna Kansell pressetalskvinde for SAS.

Hun fortæller, at alle passagerer er søndag blevet indlogeret på hotel, indtil flyet mandag morgen flyver mod New York.

»Vi undskylder og beklager for ulejligheden. Det er en meget usædvanlig situation,« siger Anna Kansell, der aldrig tidligere er stødt på netop den type udfordring.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx