Af Christian Hansen - 26/10-17 08:55

Hollywood-stjerne dræbt i tragisk ulykke: Nu indkasserer datteren millionerHollywood-stjerne dræbt i tragisk ulykke: Nu indkasserer datteren millioner

Filmstjernen kendt fra den ekstremt populære række af 'Fast and the furious'-film, Paul Walker, blev bare 40 år gammel.

storybild

Paul Walker døde 40 år gammel efter en voldsom bilulykke. Arkivfoto (Billede: EMILIO NARANJO)

En voldsom bilulykke kostede ham i 2013 livet, hvilket efterfølgende fik hans datter Meadow Walker til at sagsøge bilproducenten Porsche, fordi hun mente, at luksusbilmærket var indirekte skyld i hollywoodstjernens død.

Nu har Porsche og Meadow Walker indgået et forlig, skriver ABC News, der hævder at have set fortrolige dokumenter angående forliget, der kom på plads den 16. oktober.

Den tragiske dødsulykke skete ved, at Porschen af typen Carrera GT med Paul Walker og chaufføren Roger Rodas inden i bankede ind i en gadelygte og et træ med op mod 150 kilometer i timen.

To år efter det frygtelige dødsfald besluttede Meadow Walker at sagsøge Porsche. Hun mente, at hendes far først overlevede ulykken, men døde fordi sikkerhedsselen i bilen forhindrede ham i at komme ud af vraget, inden det brød i brand. Ifølge det oprindelige søgsmål brød branden ud ét minut og tyve sekunder efter den skæbnesvangre påkørsel af træet.

Meadow Walker sagsøgte også boet efter chaufføren Roger Rodas, som hun mente forårsagede ulykken. Her opnåede hun 10,1 millioner dollar.

Men ifølge ABC News fremgår det af forliget med Porsche, at Meadow Walker har accepteret, at søgsmålet er uretmæssigt, og sagen er nu droppet. Hvad forliget ellers omhandler, står ikke klart, og det er således uvist, om Meadow Walker, der er enebarn efter Paul Walker, har opnået nogen økonomisk kompensation ved sit søgsmål denne gang.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Nye dokumenter kommet frem: Kan...
bt.dk
FIFA vil udvide turnering: Er blevet...
bt.dk
Hollie forsøgte at redde kvinde, der...
bt.dk
Jackson-familien er dybt bekymret for...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx