Af Maria Christine Madsen - 20/08-17 13:16

Diana betroede sig til en helt særlig ven under skilsmissen: 'Det er et utroligt stykke historie' Diana betroede sig til en helt særlig ven under skilsmissen: 'Det er et utroligt stykke historie'

Mens skilsmisseforhandlingerne stod på og hele verdens opmærksomhed var rettet mod de to parter, valgte den engelske prinsesse Diana at betro sig til en helt særlig person. En person, hun havde mødt backstage nogle år forinden, og som hun havde udviklet et nært forhold til: Sangeren George Michael.

storybild

ARKIVFOTO af den engelske prinsesse Diana. (Billede: GERRY PENNY)

Det afslører en lydoptagelse, som for første gang - tæt på årsdagen for hendes død for tyve år siden - er blevet offentliggjort. Det skriver det engelske medie The Sun.

Sangeren - der sov ind i juledagene sidste år - havde ringet til Diana i 1996 for at ønske hende tillykke med fødselsdagen. Samtalen mellem de to blev optaget på et bånd på George Michaels telefonsvarer, og båndet gav han efterfølgende videre til sin gode barndomsven Andros Georgiou, som var til stede i hans hus, mens han snakkede med prinsessen.

»Her har du en pensionsgave,« skal George Michael ifølge vennen have sagt, da han overrakte ham båndet, som han nu for første gang har offentliggjort.

Diana og George Michael mødte hinanden første gang i 1989, da hun mødte ham backstage efter en koncert. Siden mødtes de flere gange, og de udviklede et tilsyneladende nært venskab. Blandt andet skal George Michael flere gange have besøgt Diana hjemme hos hende selv, og han blev derfor en af hendes tætteste venner, som hun valgte at betro sig til i den svære tid med skilsmissen.

På båndet kan man ifølge The Sun høre, at Diana beklager sig over smerten ved skilsmissen, og at resten af den royale familie 'ikke er særligt kærlige'.

»Det har været meget barskt, men nu nærmer vi os slutningen af det,« kan man angiveligt høre, at Diana siger.

»Tror du, at du får det, som du gerne vil?,« spørger George Michael.

»Jeg kommer til at få tre fjerdedele af det, jeg vil, og den fjerdedel, han ikke må få, så sådan er det. Jeg kan sige dig, at det ikke er en meget kærlig, medfølende familie, som jeg forlader,« svarer hun.

På et tidspunkt i samtalen fortæller sangeren, at han gerne vil mødes med prinsessen. Efter et par sekunders tøven svarer hun ifølge The Sun:

»George, kan jeg vente (med at mødes med dig, red.), indtil at det her er blevet lidt mere roligt? Ellers..,« siger hun, før George Michael svarer:

»Selvfølgelig. Har du møder hver dag?«

»Bare med advokater, du ved, hvordan de er,« siger Diana.

»Åh, gud.«

»Det er okay, det hele er meget voksent.«

Til The Sun forklarer George Michaels barndomsven Andros Georgiou, at han har bevaret båndet i en sikkerhedsboks, siden han fik det.

»De (Diana og George Micheal, red.) havde et meget ærligt venskab. Under hans tredje besøg til Kensington Palace drak de en flaske vin sammen, og George blev så fuld, at hun tilbød ham at overnatte på et værelse på slottet,« siger han.

Han forklarer, at han har valgt at offentliggøre båndet, fordi det er 'et utroligt stykke historie'.

»Det er bare et utroligt stykke historie, som givet et indblik i venskabet mellem prinsesse Diana og George - en kongelig og en popkonge,« forklarer han.

Det er snart 20 år siden, at en sort Mercedes kørte prinsesse Diana ud på sit livs sidste tur.

Om aftenen den 30. august 1997 havde hun været ude at spise en romantisk middag på Hotel Ritz i den franske hovedstad med sin kæreste Dodi Fayed, før de satte sig ind i bilen, som kørte dem ind i Pont de l'Alma-tunellen, hvor den kort efter midnat kolliderede med en betonpille og siden med tunnelvæggen i høj fart.

Mange mener, at de forsøgte at undslippe nogle fotografer, der fulgte efter dem.

Både Diana og Dodi Fayed mistede livet i ulykken.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx