Af - 22/04-17 15:21; Opdateret: 22/04-17 15:44

Disney jagter superstjerne til at spille Genie i ny 'Aladdin'-filmDisney jagter superstjerne til at spille Genie i ny 'Aladdin'-film

Efter enorm succes med filmatiseringen af ’Skønheden og udyret’, kaster Disney sig nu over en genindspilning af ’Aladdin’, hvor Will Smith er i spil til den ikoniske rolle som lampeånden ’Genie’.

storybild

(Billede: Walt Disney Pictures )

Disney lugter penge. Sidste år levendegjorde de eventyret om ulve-drengen Mowgli i en genindspilning af tegnefilmen ’Junglebogen’ med rigtige skuespillere, og for tiden slår ’live action’-udgaven af ’Skønheden af udyret’ med ’Harry Potter’-stjernen Emma Watson i hovedrollen biografrekorder med en aktuel indtjening på over syv milliarder kroner.

Til sommer begynder man så på indspilningerne af 1992-klassikeren ’Aladdin’ , hvor Will Smith er sat til at spille Robin Williams ikoniske lampeånd ’Genie’.

Han var oprindeligt i spil til en rolle til Tim Burtons genindspilning af ’Dumbo’, men der faldt forhandlingerne sammen.

'Du forsvinder' er en forsvindende ligegyldig film
'Du forsvinder' er en forsvindende ligegyldig film

’Aladdin’ skal instrueres af Guy Ritchie, og producenten Dan Lin har udtalt, at man går efter et flerfarvet cast, der udover Will Smith ellers skal bestå af mere eller mindre ukendte skuespillere.

’Aladdin’ er sat til at få premiere i 2019. Disney har derudover planer om at genindspille ’Mulan’, ’Peter Pan’, ’Løvernes konge’, ’Pochahontas’ og ’Den lille havfrue’.

Ny version af Messenger på vej: Nu vil Facebook for alvor følge med i dine samtaler
Ny version af Messenger på vej: Nu vil Facebook for alvor følge med i dine samtaler

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx