Af Jeppe Pedersen - 31/12-17 10:12

Meghans bror i chok over prins Harrys kommentar: Vi er dybt såret Meghans bror i chok over prins Harrys kommentar: Vi er dybt såret

Broren til Storbritanniens nyeste prinsesse, Meghan Markle, er i chok over Prins Harrys kommentarer.

I onsdags sagde prins Harry i et radioprogram, at hans nye forlovede, den amerikanske skuespiller Meghan Markle, nu havde fået 'den familie hun aldrig havde haft'.

Den kommentar er faldet Meghan Markles rigtige familie for brystet.

I et interview med Daily Mail fortæller halvbroren, Thomas Markle Jr., at Meghan havde en god familie og en fremragende barndom.

»Det var chokerende, for vi havde det så godt som børn. Vi har altid fejret højtider sammen, så jeg forstår ikke hans kommentar,« siger Thomas Markle Jr. til Daily Mail og tilføjer, at hans far også er blevet meget ked af kommentaren.

»Han sørgede for, at hun havde alt, hvad hun skulle bruge. Hun havde en god familie, og vi var meget tætte,« siger broren.

Han fortæller, at han ikke har set hende siden 2011 og forventer ikke at få en invitation til brylluppet.

Det var i BBC Radio 4, at prins Harry kom med kommentaren.

»Der er altid lidt familiehygge og lidt arbejde under julen, og jeg synes, vi havde en dejlig tid. Meghan er ved at lære det, og vi er vel den familie, hun aldrig har haft,« sagde han i BBC.

Udover halvbroren blev Meghan Markles søster, Samantha Grant, også vred. På Twitter skrev hun:

'Ren faktisk har Markle en stor familie, der altid har været der for hende.'

Prins Harry og Meghan Markle vil blive gift den 19. maj.

 

 

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Karen Maj udlejede sit sommerhus: Så...
bt.dk
Arsenal-legende: Wenger-stop er en...
bt.dk
Klar FCK-føring: Men masser af...
bt.dk
Chefforhandler med overraskende nyt:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx