Af Niels Pedersen - 06/04-18 10:35

Popstjernes billede fik Whitney Houston-fans til at rase: Her er hendes forklaringPopstjernes billede fik Whitney Houston-fans til at rase: Her er hendes forklaring

Den newzealandske popstjerne Lorde var så begejstret over udsigten til et velfortjent bad på en fridag under sit tourné i USA, at hun delte et billede af badekarret på Instagram. Men billedet endte med at kaste den 21-årige sangerinde ud i noget af en shitstorm på de sociale medier - på grund af en noget uheldig reference til Whitney Houstons død.

storybild

Lorde under en koncert i New York i januar 2018. (Billede: ANDREW KELLY)

Om Lorde havde tænkt sig at synge Houstons berømte hit af samme navn skal være usagt, men hun flankerede billedet af badekarret med ordene 'And IIIIIII, Will Always Love You'. Og det gjorde mange Houston-fans rasende. For det var netop i et badekar, den verdensberømte og elskede superstjerne blev fundet død i 2012.

Det skriver flere amerikanske medier, herunder USA Today.

Det var efter en koncert i New York i onsdags, at sangerinden bag hittet 'Supercut' lagde billedet på Instagram - og så var helvede ellers løs.

Dette opslag fra Lorde gjorde mange Whitney Houston-fans rasende. (Billede: Screenshot / Lordemusic - Instagram)

Vrede, sårede og dybt forundrede Whitney Houston-fans fløj til tasterne og bad Lorde slette oplaget, som flere fandt stødende.

(Billede: Screenshot / Instagram)

Det fik Lorde til at reagere. Billedet blev slettet, men skaden var allerede sket. For det var blevet delt af flere andre brugere og endte hurtigt på de amerikanske medier.

Efterfølgende er Lorde kommet med en uforbeholden undskyldning. Hun bedyrer, at det aldrig var hendes hensigt at gøre grin med Whitney Houston eller sangerinden med den store stemmes tragiske død.

'Ekstremt, ekstremt dårligt valg af citat. Jeg er virkelig ked af at have stødt nogen. Det var slet ikke gennemtænkt. Jeg glædede mig bare til at skulle tage et bad. Jeg er en idiot. Vil for evigt elske Whitney. Endnu engang undskyld,' skriver Lorde på Instagram.

Whitney Houston druknede i et badekar i Los Angeles den 11. februar 2012. Obduktionen viste, at kokainmisbrug og hjerteproblemer var medvirkende årsager til det tragiske dødsfald. Tre år senere omkom hendes datter Bobbi Kristina under lignende omstændigheder.

 

 

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Farvel og tak: 24.000 danskere...
bt.dk
NU blomstrer kirsebærtræerne - se det...
bt.dk
Sigtet for at true mindreårige piger...
bt.dk
Vidste du det? Det sker der med dine...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx