Af Rikke Kynde - 22/03-18 14:22

Oliver Bjerrehuus om ny musical-rolle: “Jeg troede først, at det var en joke”Oliver Bjerrehuus om ny musical-rolle: “Jeg troede først, at det var en joke”

Når musicalversionen af den ikoniske film 'Kærlighed ved første hik' udfolder sig til efteråret, bliver det med Oliver Bjerrehuus i en meget central rolle.

storybild

Oliver Bjerrehuus. (Billede: Nikolai Linares)

I en alder af 42 år kaster Oliver Bjerrehuus sig ud foran et publikum for første gang.

Efter mange år i modelbranchen og en karriere inden for TV, hvor han blandt andet har medvirket i Olivers kamp, 4-stjerners middag og Stjerner på vippen, har han landet sit første skuespilsjob nogensinde.»Jeg troede først, at det var en joke, da Peter Langdal (instruktøren red.) spurgte mig,« fortæller Oliver Bjerrehuus, om da han for kort siden fik tilbudt en rolle i KÆRLIGHED VED FØRSTE HIK! - THE MUSICAL.

Musicalen er baseret på den første af flere film, der omhandler kæresteparret Anja og Viktor. Men rollen han skal spille, er en ny, man ikke har mødt i filmene. Han skal nemlig spille playboyen Topper, der bliver beskrevet som en luksushippie med en forkærlighed for tantra-yoga og eksotiske tatoveringer.

Og da det gik op for Oliver Bjerrehuus, at jobtilbuddet skam var reelt nok, var han mere end klar på at kaste sig ud på de skrå brædder.»Jeg glæder mig helt vildt. Jeg er totalt beæret og synes, at det er mega spændende, og jeg vil selvfølgelig smide alt, hvad jeg har i hænderne og gøre alt, hvad jeg kan for at gøre et godt stykke arbejde. Jeg vil virkelig sørge for, at det bliver en god oplevelse, og at folk ikke føler, at de har spildt deres penge, når de kommer og ser det.«

Skal lære at synge og danse

Men inden Oliver Bjerrehuus den 20. september skal slå sig løs som Topper i Tivolis Koncertsal, skal han først lære at danse og synge. Skuespillet skal også trænes.Men modellen der ser op til stjerner som Javier Bardem, Daniel Day-Lewis, Robert De Niro, og Johnny Depp, fortæller, at han tidligere har taget masser af skuespilundervisning både i København og New York. Blandt andet har han gået på Deena Levy Theatre Studio i New York, hvor også Magic Mike-skuespilleren Channing Tatum er blevet undervist.»Så jeg har en god forestilling om, hvordan det er at være skuespiller. Og så kan jeg leve mig ind i en rolle uden at tænke for meget over det. Ligesom når jeg har lavet fjernsyn, der har jeg aldrig tænkt over, hvad der kommer ud i den anden ende af kameraet, jeg har bare set det som et kamera. Så jeg har ikke fået præstationsangst eller er blevet låst. Jeg har altid været en entertainer på den måde.«

»Jeg har altid drømt om at blive skuespiller«

Oliver Bjerrehuus, der udover at have medvirket i flere tv-programmer, har en lang modelkarriere bag sig, og han glæder sig til at prøve noget nyt.»Jeg må indrømme, at når jeg står på en modelopgave, og alle omkring mig er 17-18 år og spørger, om de ikke må se min modelbog, så føler jeg mig måske lidt gammel der. Så det er fedt med en ny udfordring, og jeg har altid drømt om at blive skuespiller,« fortæller Oliver Bjerrehuus, som derfor også er meget frisk på, at musicalen ikke skal blive hans første og sidste gang på en scene:

»Hvis jeg får en mulighed for at lave noget igen, ville jeg elske det. Men nu tager jeg lige det her og ser, hvordan det går. Hvis det går godt, kan det være, der kommer noget nyt. Det ville fandme være fedt.«

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Mand ramt af skud i bandeskyderi i...
bt.dk
En af verdens bedste fodboldspillere...
bt.dk
Tine Aurvig-Huggenberger taler ud om...
bt.dk
Kendt hotelkædes filial skal betale...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx