Af JONAS SAND, REALITYPORTALEN - 27/06-17 08:55

Natascha Linea afslører: Jeg har fået to aborterNatascha Linea afslører: Jeg har fået to aborter

'De unge mødre'-deltageren har faktisk været gravid fire gange, selv om hun kun har to børn.

storybild

(Billede: PR)

‘De unge mødre’-deltageren Natascha Linea Kaup blev sidste år mor for anden gang, da sønnen Novah kom til verden. Men selv om hun har født to børn, så har hun faktisk været gravid dobbelt så mange gange, afslører hun over for Realityportalen.dk.

- Første gang var sammen med Bent, før vi fik Lia. Vi havde ikke planlagt, at vi skulle være forældre, men pludselig blev jeg gravid. Der aborterede jeg så ufrivilligt omkring uge syv, fortæller Natascha Linea til Realityportalen.dk.

Aborten påvirkede den unge mor rigtig meget, og hende og Bent besluttede , at de gerne ville være forældre.

- Vi sagde, at hvis det skete, så skete det. Vi havde troet, at vi så ville blive gravide et år senere eller sådan noget, fordi min krop lige skulle blive normal igen. Men der gik kun få måneder, så stod vi med en positiv test, og så fik vi Lia.

LÆS OGSÅ: Natascha Linea og Bent kæmpede om datteren: Her er udfaldet

Gravid med ven
Forholdet til Bent holdt dog ikke, og den unge mor blev alenemor til datteren. Tilværelsen som single betød dog ikke, at hun levede i cølibat, og pludselig var uheldet ude.

- Jeg blev gravid igen mellem Lia og Novah. Det var et one-night-stand med en af mine venner, der havde en kæreste. Vi havde brugt prævention, men det virkede bare ikke. Det passede rigtig dårligt ind i mine planer, og jeg var meget i tvivl om, hvorvidt jeg skulle beholde det.

- Faren var meget opsat på, at jeg skulle have en abort, og det ville jeg egentligt også have. Jeg har bare altid været meget mod abort, og jeg havde det svært med det. Men så aborterede jeg igen omkring uge syv, og det var jeg faktisk lidt glad for, hvis jeg skal være ærlig, siger hun.

GALLERI: Dét betyder Natascha Lineas mange tatoveringer

Klar til flere børn
Det passede meget bedre ind i Natascha Lineas planer, da hun blev gravid for fjerde gang og sidste år fødte sønnen Novah. Og meget tyder på, at hun ikke har været gravid for sidste gang.

- Alle, jeg kender, siger, at jeg ender med at få fire-fem børn. Men hvis jeg skal holde traditionen, så skal jeg lige have en abort, før jeg får nummer tre. Så må vi se, om det sker, men det er selvfølgelig ikke noget, jeg håber på, da det aldrig er sjovt at miste et barn, siger hun.

- Men jeg skal i hvert fald have flere børn. Enten skal jeg have et barn mere inden længe, så der er få år mellem dem, eller også skal jeg vente flere år, indtil jeg har fået min uddannelse, og så kan jeg få et par stykker mere der. Jeg vil gerne have dem i hold, så de kan nyde godt af hinanden.

LÆS OGSÅ: Stine Kronborg: Jeg havde en spiseforstyrrelse

LÆS OGSÅ: Klar til rejse: Natascha Linea skal besøge sit planbarn

LÆS OGSÅ: Martinna: At spise kød er det samme som at spise mennesker

Du kan følge Natascha Linea på hendes blog.

Der var ingen overvejelser om abort, da hun blev gravid med sønnen Novah. I stedet gjorde hun sig mange tanker om, hvordan hun ville føde ham.

LÆS OGSÅ: Natascha Lineas retssag afgjort: Det var 100 procent, som jeg regnede med

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.

Artiklen er udgivet i samarbejde med Realityportalen.dk.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx