Af - 08/01-15 14:03

'Game of Thrones'-stjerne: - Det gør ondt'Game of Thrones'-stjerne: - Det gør ondt

Maisie Williams fra 'Game of Thrones' har længe været udsat for internet-mobning. Det står hun nu frem med.

storybild

(Billede: Polfoto)

Den 17-årige 'Game of Thrones'-stjerne Maisie Williams fortæller nu åbent om sit forhold til internet-mobning.

I forbindelse med lanceringen af en ny film 'Cyberbully', hvor Maisie Williams netop spiller en ung pige, der kæmper med anonyme internet-stalkere, fortæller hun i en mini-dokumentar:

- Alt bliver bedømt på internettet. Hvis du lægger noget ud, vil der altid være nogen, der har en mening om det.

- Jeg oplever internet-trolls hele tiden.

Maisie Williams, der siden 2011 har spillet drengepigen Arya Stark i 'Game of Thrones'-serien, kæmper lige som så mange andre unge med selvværdet.

- Med det samme nogen finder ud af, at du er usikker omkring noget, eller du har noget, der går dig på, så bruger de det imod dig. Det er forfærdeligt.

Den unge skuespiller slutter:

- Det er nemt at sige, 'det er bare en troll - de kender dig ikke', men det gør stadig ondt.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx