03/03-14 21:14; Opdateret: 03/03-14 21:26

Trussel til Lasse Rimmers datter kom fra hacket kontoTrussel til Lasse Rimmers datter kom fra hacket konto

Lasse Rimmer har sluttet fred med den unge mand, der havde sendt en trussel til hans 10-årige datter.

storybild

(Billede: Facebook, Lasse Rimmer)

Lasse Rimmer udsendte mandag et billede af en ung mand, som angiveligt havde sendt en trussel til komikerens 10-årige datter.

Nu viser det sig, at truslen kom fra David Risbos YouTube-konto, som var blevet hacket i lørdags.

Lasse Rimmer udsendte billede af ung mand der truede hans datter
Lasse Rimmer udsendte billede af ung mand der truede hans datter

Det fortæller David Risbo til MX.dk

- Min YouTube-bruger blev hacket i lørdags, og beskeden til hende var skrevet derfra, siger han.

- Håber dig og din familie dør af en smertefuld omgang kræft luder kælling, stod der i beskeden, som fik Lasse Rimmer til at hænge den unge mand ud på Facebook.

David Risbo og Lasse Rimmer har mandag aften været i kontakt, og de to har sluttet fred.

- Vi har været i kontakt, og vi har løst konflikten. Vi har undskyld til hinanden, og vi har aftalt at slette alle kommentarene, så vi kan komme videre, siger David Risbo.

Lasse Rimmer har slettet sin kommentar fra Facebook, hvor han tidligere skrev følgende.

- Jeg troede, at jeg var ret hårdfør, når det gælder hvor barskt internettet kan være. Og jeg har prøvet at forberede min børn på, at lige præcis på nettet viser andre mennesker sig ikke altid fra deres bedste side. Jeg blev sgu alligevel lidt paf over de kommentarer, som denne her knægt har valgt at smide i hovedet på min datter. En 10-årig pige, som han ikke kender.

Opdateringen nåede at blive delt over 90 gange og mere 1500 personer likede eller kommenterede på den, før den blev fjernet.

MX.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Lasse Rimmer.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx