Af Nadia Guldbæk Welch - 04/01-18 19:42

Amerikansk sangstjerne syet med 40-50 sting i ansigtet: Nu er første billede efter ulykken kommet fremAmerikansk sangstjerne syet med 40-50 sting i ansigtet: Nu er første billede efter ulykken kommet frem

Der er for første gang kommet et billede frem af 34-årige Carrie Underwood, efter hun slog sit ansigt voldsomt for halvanden måned siden.

storybild

Carrie Underwood sendte tidligere på ugen et brev ud til sine fans, hvori hun skrev, at hun nok ville komme til at se lidt anderledes ud. (Billede: Tommaso Boddi)

Det er kokken Adrienne Gang, der 12.december lagde et billede af country-sangerinden på sin Twitter-profil med ordene 'har lige trænet ved siden af Carrie Underwood. Hun er skøn. Elsker hende!'

Overfor den amerikanske radiostation PAC bekræfter Adrienne Gang, at billedet er taget efter Carrie Underwoods ulykke.

Men da billedet blev lagt op på Twitter, vidste Adrienne Gang dog ikke, hvad sangerinden havde været igennem.

Og det gjorde omverdenen heller ikke. Efter et voldsomt fald i sit hjem i Tennessee tilbage i november, brækkede Carrie Underwood håndleddet, men det var ikke hele historien, afslørede hun tirsdag.

For i forbindelse med faldet slog hun ansigtet i alvorlig grad.

'Jeg vil spare jer for de grusomme detaljer, men da jeg var færdig på operationsbordet, sagde lægerne til Mike (Carrie Underwoods mand, red.), at de havde syet mig med mellem 40 og 50 sting. Her er vi så syv uger senere, og selvom jeg har de bedste folk til at hjælpe mig, er jeg stadig ved at hele, og jeg ligner ikke helt mig selv,' skrev Carrie Underwood i et brev, der er sendt ud til hendes fanklub.

LÆS OGSÅ: Amerikansk sangstjerne i voldsomt uheld: Syet med 40-50 sting i ansigtet

Ifølge Adrienne Gang så Carrie Underwood dog godt ud, da hun mødte hende for omkring tre uger siden. Efter det kom frem, hvor voldsomt faldet havde været, har kokken fået adskillige spørgsmål på sin Twitter-profil.

Blandt andet om det lignede, at Carrie Underwood havde taget en masse make-up på for at dække sine ar.

'Ikke af hvad jeg bemærkede. Hun så godt ud!' lyder svaret fra Adrienne Gang.

I kommentarfeltet til billedet bliver der dog diskuteret en del.

For mens nogle mener, at Carrie Underwood tydeligvis overdriver, når hun beskriver ulykken og de 40-50 sting, skriver flere, at det er værd at bemærke, at det ikke er hele hendes ansigt, der er synligt på billedet.

'Jeg kan faktisk godt se det på en måde. Det er som om, at på den side der vender væk, ser hendes ansigt ret forslået ud, men det ser også ud til at hele fint,' skriver brugeren Jessica de la Rue.

Carrie Underwood blev for alvor kendt, da hun i 2005 vandt 'American Idol'. Hun har siden 2010 været gift med Mike Fisher, som hun har sønnen Isaiah Michael Fisher med.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

'OK18 handler om noget HELT andet end...
bt.dk
Rane Willerslev: Jeg har både angst...
bt.dk
Vidste du det? Det sker der med dine...
bt.dk
Camilla Framnes afslører: Jeg har...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx