Af Niels Pedersen - 02/12-17 17:56; Opdateret: 02/12-17 19:35

Ballade i det svenske kongehus: 'Prinsessen gør, som det passer hende'Ballade i det svenske kongehus: 'Prinsessen gør, som det passer hende'

På fredag skal det nyeste medlem af Sveriges kongehus, prinsesse Sofia og prins Carl Philips tre måneder gamle søn, prins Gabriel, døbes. Men endnu engang må Kong Carl Gustaf kigge langt efter sin storesøster Birgitta til en royal barnedåb.

storybild

Sveriges prinsesse Birgitta. (Billede: Åserud, Lise)

Den 80-årige prinsesse fortæller til Expressen, at hun fik invitationen så sent, at hun allerede havde lagt andre planer på prinsesse Sofia og prins Carl Philips store dag og derfor ikke kan deltage i dåben.

»Nej, det gør jeg ikke. Desværre. Det er ærgerligt, at det er blevet sådan. Jeg fik datoen for dåben for sent. Men det er, som det er,« siger prinsesse Birgitta til Expressen.

Hun rejser onsdag til Hong Kong på arbejdsrejse og er væk i en uge, oplyser hun til avisen.

Ifølge den norske udgave af Se og Hørs hofreporter Caroline Vagle, kommer afbuddet dog ikke som den store overraskelse for det svenske kongehus. For de er ved at være vant til, at prinsesse Birgitta fravælger de royale begivenheder.

»Birgitta lever sit liv på Mallorca og gør til enhver tid det, der passer hende,« fortæller Caroline Vagle til Dagbladet.

LÆS OGSÅ: Janni var forlovet med en anden mand: Men så fik hun et ekstravagant tilbud fra Karsten Ree

Også da prins Gabriels storebror, prins Alexander blev døbt sidste november var prinsesse Birgitta fraværende. Dengang foretrak hun at deltage i en golfturnering.

»Det er klart, at ærgerligt, men man kan ikke være to steder på samme tid,« lød hendes forklaring dengang.

Undskyldningen vakte en del opsigt i Sverige, fordi hun blot få måneder forinden også havde glimret ved sit fravær, da kronprinsesse Victorias søn, prins Oscar, blev døbt. Dengang var hun på familiebesøg på Mallorca.

Prinsesse Birgitta af Sverige har det med at udeblive fra de royale begivenheder. Dog dukkede hun op til fejringen af sin lillebror, kong Carl Gustafs 70 års fødselsdag. (Billede: Åserud, Lise)

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx