Af Fie West Madsen - 01/09-17 09:09

Beckhams søn delte billede på nettet: Folk er målløse Beckhams søn delte billede på nettet: Folk er målløse

Hvad tænkte han på?

storybild

Brooklyn Beckham, søn af kendisparret David og Victoria Beckham, arbejder blandt andet som model. (Billede: NIKLAS HALLE'N)

Brooklyn Beckham får normalt rosende ord med på vejen, når han deler billeder på Instagram med sine mere end 10 millioner følgere, men nu er den 18-årige model havnet i stiv modvind, efter han har delt flere billeder, hvor han poserer med en pistol.

Det skriver britiske Mirror.

Brooklyn Beckham, der er søn af fodboldspiller David Beckham og designer Victoria Beckham, delte fredag morgen dansk tid de sorte-hvide billeder fra et photoshoot, hvor han poserer i en hvid t-shirt og med en pistol i hånden.

Først har 18-årige Beckham delt en collage, der viser i alt 30 billeder, hvoraf flere af dem er med pistolen, og hvor han på enkelte billeder peger pistolen mod kameralinsen. Kort tid efter har Beckham desuden delt et enkeltstående billede, hvor han poserer med selvsamme pistol.

@damon_baker

Et opslag delt af bb (@brooklynbeckham) den

Et opslag delt af bb (@brooklynbeckham) den

Billederne har kun været online i få timer, men har allerede affødt massevis af vrede kommentarer fra fans, der mener, at den 18-årige kendismodel går langt over stregen.

'Undskyld, men det her fornærmer mig. Du skal ikke glamourisere pistoler. Det går imod alt, dine forældre siger, de står for,' skriver Ellie Tubbly blandt andet som kommentar til Brooklyn Beckhams Instagram-opslag, og mange er enige med hende i kritikken.

'Hvilken besked er det, du prøver at sende ikke en god en !!!' skriver Sharon.Darcy9172

'Forfærdeligt. Hvorfor glorificere pistoler !!!!!!' skriver Amanda Westgate.

Flere påpeger også i kommentarsporet, hvordan Brooklyn Beckham bør tænke på, hvilket signal han sender til de mange unge mennesker, der følger ham på sociale medier.

Selvom mange er vrede over Brooklyn Beckhams billede, skriver flere fans også, at den unge model ser godt ud.

Billederne er taget af fotograf Damon Baker, som tidligere har fotograferet en lang række andre kendisser.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx