Af Fie West Madsen - 03/05-18 09:06; Opdateret: 03/05-18 10:15

Husker du Tom fra Krummerne? Nu står han bag Danmarks første Netflix-serieHusker du Tom fra Krummerne? Nu står han bag Danmarks første Netflix-serie

Christian Potalivo blev landskendt i 1990'erne i 'Krumme'-filmene, hvor han i rollen som den beskidte dreng Tom lokkede Krumme til unoder og blandt andet kogte en kat Siden er han rykket bag kameraet som producer, og nu er han en af mændene bag Danmarks første Netflix-serie, 'The Rain'.

BT møder ham og seriens medskaber, Jannik Tai Mosholt, på hotel D'Angletterre i overdådige omgivelser og omgivet af utallige ansatte med Netflix-skilte, der vidner om, at seriegiganten er en monstrøs maskine ulig noget, vi normalt ser i Danmark.

Umiddelbart er der da heller ikke meget klassisk dansk drama over 'The Rain', som foregår i et Skandinavien raseret af en dødelig virus, der har udslettet halvdelen af befolkningen og lagt Danmark i ruiner. Af samme grund var ideen egentlig lagt på hylden i første omgang.

»Vi lagde det faktisk på hylden, for vi blev enige om, at vi aldrig kom til at lave det her i Danmark. Vi laver jo ikke postapokalyptiske fortællinger, vi laver krimi og dramakomedier,« siger Jannik Tai Mosholt, der tidligere har stået bag danske serie som 'Rita', 'Borgen' og 'Bedrag'.

Da seriegiganten Netflix for et par år siden gjorde opmærksom på, at man ønskede at producere en dansk serie, besluttede Jannik Tai Mosholt dog at hive den gamle idé frem fra skuffen, og derfra gik det stærkt.

Hele den 10 episoder lange serie, der blandt andet har den danske stjerne Mikkel Boe Følsgaard på rollelisten, er lavet på bare 18 måneder. Og som dansk producer har Christian Potalivo også tydeligt kunnet mærke den forskel, det har gjort, at arbejde med Netflix i ryggen.

»Som dansker, hvor vi lever lidt usikkert og kan arbejde på noget i flere år, som alligevel dør, fordi det ikke kan finansieres, så er det fedt, at der er fuld tillid fra Netflix. Det gør, man får en helt anden energi og kan arbejde hurtigere, selvom det er hårdt,« siger Christian Potalivo, der tidligere har stået bag serien 'Dicte'.

  • The Rain er den første originale Netflix-serie.
  • Serien er skabt af Jannik Tai Mosholt, Esben Toft Jacobsen og Christian Potalivo.
  • På rollelisten ses blandt andet Alba August, Mikkel Boe Følsgaard, Lucas Lynggaard Tønnesen, Lars Simonsen, Iben Hjejle, Angela Bundalovic og Sonny Lindberg.
  • Alle otte afsnit af serien bliver frigivet på Netflix den 4. maj.

'The Rain' lægger sig på mange måder op af andre dystopiske succesfulde serier, der har taget verden med storm de seneste år, som The Walking Dead, Westworld og The Handmaids Tale. Alle er dog også amerikanske mastodontserier, og de to danske serieskabere lægger da heller ikke skjul på, at det er en smule angstprovokerende at begive sig ind i en genre, man normalt ikke laver i Danmark.

»Når man skal lave en apokalyptisk verden og træde ud på et fantasilag, vi ikke har gjort herhjemme før, kan man godt tænke: Hvad nu hvis det bare ligner, vi har leget rollespil i skoven? Det var jeg personligt ret bange for,« siger Jannik Tai Mosholt.

For Christian Potalivo har det dog været vigtigt at holde fast i, at selvom flere udenlandske serier bruger samme postapokalyptiske ramme, så gør de det nu på deres egen måde.

»Med vores danske tilgang kommer vi til at lave vores egen afart af det, men tendensen kommer nok af, at vi lever i en oplyst tid, hvor frygt står øverst på alle spisesedler. Frygt for det ene, frygt for det andet, klimaforandringer og sygdomme,« siger Christian Potalivo.

Han og makkeren Jannik Tai Mosholt ved endnu ikke, om Netflix ønsker en anden sæson af 'The Rain', men de understreger, at hvis de får tilbuddet, siger de ikke nej.

Trods den store, internationale opmærksomhed, understreger Christian Potalivo dog, at han naturligvis ikke glemmer, hvor han kommer fra.

»Jeg er stadig Tom fra Krumme, der er ikke sket noget det,« griner produceren.

'The Rain' har premiere på Netflix 4. maj.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Casper var afhængig af Treo: 'Jeg...
bt.dk
Rystende teori om spøgelsesflyet: 'Vi...
bt.dk
Michael Rasmussen indrømmer: Jeg var...
bt.dk
David Copperfield for retten i USA...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx