Af David Andersen - 08/08-17 15:33

Reality-stjernes chok: Gravid kæreste har fået en blodpropReality-stjernes chok: Gravid kæreste har fået en blodprop

'Drengene på kanten'-deltageren Valdemar Montana har gennemlevet enhver vordende fars værste mareridt.

storybild

Den populære reality-deltager Valdemar Montana og kæresten Sine Sinliana er i lykkelige omstændigheder, idet Sine er blevet gravid.

Men for omtrent en måned siden gennemlevede parret et kæmpe chok, da Sine, som på det tidspunkt var fem måneder henne, blev ramt af en blodprop i armen.

Parret var sammen ude at handle, da hun fik et ildebefindende, og samtidig fik meget ondt i armen.

»Da jeg kom hjem, besvimede jeg i fire minutter og savlede og var helt væk. Da jeg vågnede igen, kunne jeg intet mærke i min arm, og den føltes kold. Det gik ikke over, så vi tog til lægen, og han sendte mig videre på skadestuen«, siger Sine til Realityportalen.dk.

Her fik lægerne hurtigt pejlet sig frem til, at der kunne være tale om en blodprop, og Sine Sinliana blev straks overført til eksperter på Roskilde Sygehus.

»De havde aldrig været ude for, at en gravid havde fået det, så de vidste ikke rigtigt, hvad de skulle stille op med mig, da medicinen, jeg skulle have, kunne få mit barn til at bløde. De sagde, at mit helbred kom før babyens, men sådan havde jeg det ikke, så jeg sagde nej til medicinen og blev udskrevet få timer efter«, siger hun til Realityportalen.

På trods af, at en blodprop kan være livsfarlig, er hun heldigvis kommet godt igennem, og det ser heller ikke ud til, at barnet har lidt overlast som følge af blodproppen, oplyser hun til Realityportalen.dk.

Derfor er både hun og Valdemar ved godt mod her cirka tre måneder inden den forventede fødsel.

Valdemar Montana er kendt fra reality-programmet 'Drengene på kanten'.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx