Af Michel Wikkelsø Davidsen - 17/08-17 19:50

Mikkel Kesslers kæreste er skræmt: Jeg hader idéen!Mikkel Kesslers kæreste er skræmt: Jeg hader idéen!

Mikkel Kessler står foran sit boksecomeback. Han træner stenhårdt for at vende tilbage i ringen, og som BT kunne afsløre tirsdag, bliver det med største sandsynlighed colombianske Roamer Alexis Angulo, der venter i comebacket.

storybild

(Billede: Nils Meilvang)

Det bliver ikke bare en stor kamp for Mikkel Kessler og de danske fans – det gør det også for Kesslers forlovede Lea Hvidt. Den tidligere model og nuværende forfatter blandt andet fortæller på sin blog om, hvor svært hun har det ved Mikkel Kesslers beslutning om at vende tilbage i ringen.

»Mange ting har ændret sig, vi har fået børn, vi er nu en familie og vi har et ansvar, men ikke længere kun over for os selv, nu har vi også et ansvar over for hinanden. I vores familie er vi meget lige forældre, vi har nok ca. skiftet lige mange bleer, givet lige mange godnatkys og vi er lige elsket som mor og far. Men nu er far væk, og selvom vi godt kan klare os, så savner vi ham og han savner os. Andre følelser er på spil, og tingene og livet er bare ikke længere, som det var før børn! Men Mikkel Kessler er stadig den samme, han har mod, han har kræfter og han har et mål, og du tager ikke fejl, når du ser det i hans øjne! Hvordan kan jeg nogensinde stille mig i vejen for det? Det kan jeg ikke!«

»Så med tanken om, at han har forstanden med i det hele og samtidig et team, der udelukkende består af folk, som passer på ham og kun vil ham det bedste, så hader jeg ideen! Men jeg vil aldrig vige fra min plads ved hans side. Han gør det for os, og vi gør det for ham!,« skriver Lea Hvidt på sin blog.

Mikkel Kessler meddelte sit karrierestop i starten af 2015, men to år senere var han klar igen. Og nu venter vi blot på offentliggørelsen af den næste modstander og tidspunktet. Men kampen bliver til noget, og det bliver også med Lea Hvidt som stor støtte. Også selvom moderen til Mikkel Kesslers børn aldrig bliver vild med at se sin kommende mand i ringen.

»Men når man står på sidelinjen, så er der både konsekvenser og en risiko, og det er kun ét farligt slag væk! Så derfor er mit første svar altid, “det har jeg det sgu utrolig skidt med!”, hvad nu hvis det hele vender, hvad nu HVIS det er Mikkel, der ligger i kanvassen og ikke rejser sig igen?! Det er jo logisk for en hver, at det ville være frygteligt! Men alligevel er der noget i mig der støtter ham og bakker hele dette vanvid op!,« skriver Lea Hvidt.

Kan du lide artiklen? Følg os på Facebook og få mere af det gode fra BT Sporten

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx