Af Bo Poulsen - 11/09-17 15:50; Opdateret: 11/09-17 18:49

Verdenskendt komiker kræver forbud i Royal Arena: Din mobil bliver låst indeVerdenskendt komiker kræver forbud i Royal Arena: Din mobil bliver låst inde

Den amerikanske komiker Chris Rock vil ikke se mobiltelefoner under sit show i Royal Arena til oktober, og han går langt for at slå det fast.

storybild

Når Chris Rock optræder i Royal Arena til oktober, vil der hverken være mulighed for at fotografere scenen eller tage selfies.

5. oktober besøger den verdenskendte komiker og skuespiller Chris Rock Royal Arena i forbindelse med hans 'Total Blackout'-show.

Der er dog en helt specielt ting ved showet. Her skal du nemlig ikke regne med at tage selfies eller billeder af Chris Rock selv. Han har nemlig valgt at lave et totalt forbud af mobiltelefoner og smart-ure. I praksis betyder det, at man lægger sin telefon i en klikpose, som først kan låses op efter showet. Man beholder dog posen på sig, og hvis der opstår en krise, kan man få den låst op igen.

Metroxpress har spurgt arrangør Live Nation, hvad forbuddet skyldes, og hvad det kommer til at betyde for dig som gæst.

Det umiddelbare svar er, at det var et krav fra 52-årige Rocks side.

»Nogle gange opfordrer kunstnerne selv fra scenen til, at publikum ikke filmer eller tager billeder. Retningslinjerne kommer fra Chris Rock selv, og det er første gang, at vi har ´Yondr´ klikposer til et af vores shows i Danmark,« siger Live Nations PR-manager Heidi Degn.

Skal man møde op i god tid på grund af den nye procedure, hvis man gerne vil ind til tiden? Det kommer vel også til at tage længere tid at komme ud end normalt?

»Vi har netop modtaget guidelines fra Rocks bagland og er i dialog med dem angående denne nye procedure. Vi forventer, der kommer ca. 8.000 til showet i Royal Arena, og at det kommer til at tage lidt længere tid ved ind- og udgange, men vi bemander selvfølgelig indgangene derefter. Vi sender instruktioner ud på mail til billetkøberne i ugen op til arrangementet, så folk kan være forberedt så godt som muligt,« lyder det.

Hun oplyser i samme ombæring, at dørene åbner klokken 18.00. Showet starter to timer senere.

De såkaldte klikposer fra Yondr er en amerikansk opfindelse. Låsemekanismen minder om den, som findes på tøj i butikker. Du kan se mere om, hvordan det fungerer i klippet her, der stammer fra 2016.

Chris Rock er ikke den eneste, der benytter sig af systemet. Det samme gør komiker Dave Chapelle, og svenske Aftonbladet har tidligere skrevet, at musiker Ariana Grande og rockgruppen Guns N' Roses har benyttet sig af det. Dave Chapelle fortæller i klippet foroven, at der er behov for reglen, fordi det ikke er unormalt, at gæster ikke kan overholde reglen om at holde sin telefon i lommen.

»Vi har haft strenge retningslinjer i år. Men når man så ser på Youtube, er det klart, at mange ikke efterlever den,« siger Dave Chapelle.

I USA har man også eksperimenteret med Yondr-klikposen på skoler.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx