10/05-18 11:41

Eksperter: Det sker der med Nadia Shila, hvis hun bliver dømtEksperter: Det sker der med Nadia Shila, hvis hun bliver dømt

Nadia Shila vil gerne afsone en eventuel dom i USA, men har hun mulighed for det?

storybild

FOTO: DR Ung

Nadia Shila vil gerne afsone en eventuel dom i USA, men har hun mulighed for det?

Klokken 09:30 går retssagen mod 22-årige Nadia Shila Petersen og hendes mor, 47-årige Heidi Pedersen, i gang ved retten i Næstved. Her står 'De unge mødre'-deltagerne tiltalt for bedrageri, databedrageri og dokumentfalsk for godt en kvart million kroner.

De to realitydeltagere vil dog ikke selv være til stede, når sagen sparkes i gang. De opholder sig i øjeblikket i USA, hvor de har boet siden slutningen af 2016. De er begge gået med til, at sagen kører uden deres tilstedeværelse, og det betyder ifølge sagens anklager, Mariam Khalil, at de maksimalt kan idømmes ét års ubetinget fængsel, hvis de bliver fundet skyldige.

LIVE FRA RETTEN: Nadia Shila fortsatte svindlen i USA

LÆS ALT OM NADIA SHILA-SAGEN HER

LÆS OGSÅ: Anklager bekræfter: Nu skal Heidi også for retten

Nadia Shila har flere gange slået fast, at hun ikke har planer om at vende tilbage til Danmark frivilligt. Det skyldes, at hun har fået en amerikansk forlovet, som hun har fået en datter med. Han er hjemløs og tidligere straffet og kan derfor ikke umiddelbart få opholdstilladelse i Danmark, mens Nadia Shila heller ikke umiddelbart kan komme tilbage i USA med en dom.

Men det er ikke noget, hun selv kan bestemme, hvis hun ender med at blive dømt. Sådan lyder det fra den erfarne forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen, der har en lang række års erfaring som forsvarsadvokat, hvor han har ført nogle af landets mest spektakulære sager.

»Hvis hun dømmes i Danmark, skal hun også afsone i Danmark. Men hun kan så blive efterlyst via Interpol og vil så blive overført til Danmark, når hun på et tidspunkt bliver anholdt et sted i verden – f.eks. USA«, lyder Michael Juul Eriksens vurdering til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: BREAKING: Nadia Shila erklærer sig skyldig i bedrageri

LÆS OGSÅ: Et af Nadia Shilas ofre åbner op: Jeg tror aldrig, jeg får pengene igen

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre Nadia Shila fortælle om, at Heidi lider af føtalt alkoholsyndrom.

LÆS OGSÅ: Nadia Shila afslører: Her er mit store ønske for fremtiden

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Nye 'De unge mødre'-deltagere er i familie

Dommen skal afsones i Danmark

Den samme melding kommer fra advokat Peter Trudsø, der er juridisk sekretær hos Landsforeningen af Forsvarsadvokater.

»Hvis hun får en dom, så skal den afsones i Danmark. Hvis hun dømmes op til seks måneders ubetinget fængsel, kan dommes afsones med fodlænke. Dette kræver dog, at personen har en bolig, der er egnet til fodlænkeafsoning. Hvis dommen er på mere end seks måneders ubetinget fængsel, så skal hun afsone det i et fængsel. Det kan for eksempel være Ringe Fængsel, hvor børn kan medbringes«, siger han.

Han fortæller, at hvis Nadia Shila bliver dømt, kan hun naturligvis anke sagen til Landsretten, men hvis man også her er enige i, at den unge mor skal dømmes, så er der ikke mere at gøre.

»Så får hun en besked fra Kriminalforsorgen, hvor hun får at vide, at hun skal møde til afsoning den og den dato. Hvis hun ikke møder op, så bliver hun efterlyst og vil så blive overført til afsoning i Danmark«, siger han.

LÆS OGSÅ: 'Familien fra Bryggen'-Burger: Sådan fik jeg mit navn

LÆS OGSÅ: Nadia Shila: Derfor kommer jeg ikke tilbage til Danmark

Kan ikke afsone i USA

Nadia Shilas advokat, Hans Mogensen, har tidligere slået fast, at han vil forhøre Kriminalforsorgen om mulighed for, at den unge mor kan afsone i USA – eventuelt med fodlænke – hvis hun får en ubetinget fængselsstraf. Det har Peter Trudsø dog svært ved at se som en mulighed.

»Det har jeg ikke hørt om før i hvert fald. Det vil give betydelige udgifter til det amerikanske retssystem, så jeg har svært ved at se, hvad de skulle få ud af at gå med til det. Jeg kan selvfølgelig ikke udelukke det, men jeg har ikke hørt om en tidligere sag, hvor det er sket«, siger Peter Trudsø.

Han mener heller ikke umiddelbart, at det får en betydning, at Nadia Shila har fået en datter i USA.

»Kriminalforsorgen forholder sig normalt kun til, at den dømte skal afsone sin straf, og hvis man har et barn, kan man for eksempel afsone i Ringe Fængsel«, siger han.

LÆS OGSÅ: Linse raser mod TV3: Det er totalt til grin

LÆS OGSÅ: Dansk realitystjerne i sorg efter brud fra hemmelig kæreste

Forventer betinget dom

Peter Trudsø slår dog fast, at han ikke umiddelbart forventer, at den unge mor får en ubetinget fængselsstraf.

»Bedrageri til et par hundrede tusinde er helt klart inden for området af en betinget dom med samfundstjeneste. Så medmindre hun tidligere er dømt, får hun formentlig ikke en ubetinget dom. Jeg har selv haft en række bedragerisager med udbytte i tilsvarende størrelsesorden, hvor dommen blev gjort betinget med samfundstjeneste«, lyder det fra advokaten.

Det vil dog stadig ikke betyde, at Nadia Shila kan blive i USA.

»Nej, samfundstjeneste skal afvikles i Danmark, men alternativet kan jo være en ubetinget dom. Mit råd ville være at sige ja til et eventuelt vilkår om samfundstjeneste og så få den afviklet så hurtigt som muligt i Danmark.«

Sagen mod Nadia Shila og Heidi sættes i gang på onsdag klokken 09:30. Der er i første omgang afsat fire retsdage, men sagens anklager, Mariam Khalil, har tidligere fortalt til Realityportalen, at man satser på at kunne klare det på to eller tre dage.

Nadia Shila har allerede erkendt 21 forhold af bedrageri, og derfor slipper hun ikke for straf, når dommeren afsiger dom i løbet af næste uge. Hun nægter sig skyldig i de resterende forhold.

Realityportalen er onsdag morgen til stede i retten i Næstved, hvor vi dækker retssagen live.

LÆS OGSÅ: Hannah Melissa er træt af at blive svinet til: Nu tager hun hævn

LÆS OGSÅ: Hannah Melissa vil have 'De unge mødre'-comeback

Følg med på Realityportalens Facebookside og deres Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.

Artiklen er bragt i smarbejde med Realityportalen.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

110 døde i katastrofal ulykke:...
bt.dk
Meghan Markles familie i problemer...
bt.dk
Indgangen til Pusher Street blokeret...
bt.dk
Brøndby-profil brød sammen på sit...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx