Af - 16/09-14 09:17; Opdateret: 16/09-14 13:51

Thure Lindhardt: Dansk teater misbruger mit navnThure Lindhardt: Dansk teater misbruger mit navn

Teaterchefen og Thure Lindhardt har vidt forskellige opfattelser af, hvad der er foregået.

storybild

Thure Lindhardt meddelte allerede i forsommeren, at han ikke ville kunne medvirke i stykket, påstår han. (Billede: Polfoto/arkiv)

Den danske Hollywood-skuespiller Thure Lindhardt føler sig misbrugt af 'Betty Nansen Teatret', som han beskylder for at misbruge hans navn og billede for at fremme billetsalget til forestillingen 'Mefisto'.

Ifølge Thure Lindhardt har teatret i månedsvis vidst, at han ikke kunne deltage i stykket, men alligevel brugt ham som blikfang.

Alle vil se Thure Lindhardt på teater
Alle vil se Thure Lindhardt på teater

Thure Lindhardt: Det er sygt at alle skal være normale
Thure Lindhardt: Det er sygt at alle skal være normale

Det er en pressemeddelelse fra i lørdags, der har fået Thure Lindhardt til at sige fra. Heri lyder det:

- På Betty Nansen Teatret kom Thure Lindhardts beslutning som en stor og uventet overraskelse.

Men det er ikke sandt, ifølge skuespilleren.

- Det forstår jeg ikke. Jeg gjorde allerede i forsommeren teatret opmærksom på, også på et personligt møde, at jeg af flere fortrolige grunde, følte mig nødsaget til at trække mig fra denne skønne opgave. Og kontraktforhandlingen var på dette tidspunkt ikke gået i gang, lyder det således fra Thure Lindhardt på Facebook, hvor han fortsætter:

- Jeg er klar over den penible situation, det er at trække sig fra en forestilling, når ens billede pryder plakaten, og derfor har min agent også flere gange bedt teatret fjerne billederne af mig, men dette er ikke sket før nu. Teatret har i al den tid solgt en forestilling på mit navn, velvidende, at jeg ikke kunne medvirke.

Thure Lindhardt: Natascha Kampusch var cool
Thure Lindhardt: Natascha Kampusch var cool

På Betty Nansen Teatret afvises det blank, at man har beholdt Thure Lindhardts ansigt på plakaten for at sælge billetter.

- Det er noget pjat. Jeg gider slet ikke at diskutere det i avisen. Vi havde en klar aftale med Thure om, at han skulle spille den rolle. Det er også derfor, at han er blevet fotograferet og har givet interviews omkring det alle mulige steder, siger Peter Langdal, instruktør på forestilling og teaterchef.

Thure Lindhardt skriver, at I har vidst det i månedsvis?
- Nej. Vi har været i processen med at få parterne til at mødes frem til for nylig. Thure, hans agent, mig selv og hele teateret har forsøgt at få enderne til at mødes, så han kunne lave begge dele. Vi har arbejdet som svin, men vi måtte sande, at det ikke kunne lade sig gøre.

Thure Lindhardts agent Lene Seested oplyser til metroxpress, at hendes klient ikke har yderligere kommentarer til sagen. Dog bekræfter hun Thure Lindhardts version.

- Vi har meget klart meldt ud i forsommeren, at han ikke kunne være med.

LÆS OGSÅ: Thure Lindhardt: Min rolle i 'Fast and the Furious' er ubetydelig

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Landsholdslegende om Laudrups...
bt.dk
Tidligere skovrider med...
bt.dk
Blev enkemand som 38-årig: Nu er...
bt.dk
Offentligheden havde ingen adgang:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx