Af - 21/12-16 20:54

Trods dødsfald i familien: Denne kendis har 'jublet' mest i 2016Trods dødsfald i familien: Denne kendis har 'jublet' mest i 2016

Til trods for at 2016 sluttede trist med mormoderens død, er ’Familien fra Bryggen’-stjernen Stephanie Geggo ifølge medierne den kendis, der havde mest at juble over i år.

Bildstrecke im Grossformat »

Nogle gange raser de, andre gange taler de ud. Men når danske journalister rigtig skal skære det ud i pap for læserne, at artiklens hovedperson er i godt humør, skriver man ordet ’jubler’ i overskriften.

Hvem har så jublet mest i år? En søgning på artikel-databasen Infomedia viser, at ’Familien fra Bryggen’-stjernen Stephanie ’Geggo’ Christiansen er den kendte dansker, som flest gange ifølge medierne har jublet i 2016.

Silas Holst jubler: Jeg skal være far igen!
Silas Holst jubler: Jeg skal være far igen!

Ni jubelscener er det i år blevet til for ’Geggo’, som startede lykkeligt på fødegangen. Ifølge Realityportalen.dk kunne Geggo den 8. februar nemlig juble over, at hun havde fået sin drømmefødsel. Her&Nu kunne samme dag berette, at Geggo var jublende glad for sin lille datters udseende under overskriften ’Geggo jubler: Hun er helt perfekt’.

I sommer afslørede ’Geggo’ og kæresten Cengiz så, at de ville åbne en skønhedssalon på Amager, og så jublede de ellers engang til.

Fans jubler over 'Rogue One': 'Måske den bedste 'Star Wars'-film nogensinde
Fans jubler over 'Rogue One': 'Måske den bedste 'Star Wars'-film nogensinde

”Geggo jubler: Vi kan slet ikke få armene ned”, skrev BT.dk den 11. juli.
Det sidste jubleri fra ’Geggos’ side skete ifølge medierne i september, da ’Geggo’ og kæresten Cengiz efter en vellykket åbning af skønhedssalonen, nu ville flytte i hus.

”Geggo og Cengiz jubler: Vi flytter i hus” kunne Se&Hør således berette den 7. september.

Kendis-bloggeren Mascha Vang, der ifølge medierne har været den mest rasende kendis i år, har heldigvis også oplevet en masse positive ting og indtager jubel-andepladsen med seks jubel-overskrifter i medierne. Den seneste lød: ”Forelsket Mascha Vang jubler: To bliver til tre” som Ekstra Bladet skrev den 14. december om, at Mascha Vang er ved at flytte sammen med folketingspolitikeren Rasmus Jarlov.

De jublede mest i 2016
1. Stephanie Geggo
2. Mascha Vang
3. Andrea Elisabeth Rudolph
4. Linse Kessler
5. Birgitte Hjort Sørensen

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx