Af Amalie Abildgaard - 24/09-17 12:22

Robert Hansen er tilbage: Her er det første billede af ham efter hjerneblødningenRobert Hansen er tilbage: Her er det første billede af ham efter hjerneblødningen

Det lader til, at skuespilleren Robert Hansen er i fortsat bedring, efter han for godt en måned siden blev indlagt med en hjerneblødning.

storybild

Robert Hansen. (Billede: Sarah Christine Nørgaard)

Robert Hansen har nemlig lagt sit første billede op af sig selv siden indlæggelsen, hvor han er udenfor med sin søster.

På billedet smiler han og står med en kop kaffe.

Steen Hassing, der er Robert Hansens manager, har tidligere sagt til BT, at han ikke vil blive udskrevet før om et par uger.

»Han vil blive udskrevet i løbet af de næste 3-4 uger. Jeg har ikke forstand på, om det er længere end andre patienter med hjerneblødning. Men hvis der er, så er det nok pga. hans hjerte,« sagde Sten Hassing Møller til BT den 12. september.

Manageren henviste til, at Robert Hansen i april 2015 var indlagt med en hjertefejl, hvor han gik gennem en otte timer lang operation.

Robert Hansen skulle have medvirket i Pejsegårdens show 'Pejsen går i luften' den 21. august, men på grund af smerter i arm og skulder aflyste han sin optræden.

Smerterne, som Robert Hansen troede var en såkaldt 'frossen skulder', viste sig at være mere alvorlige end som så, da han blev dårlig samme dag, han havde aflyst efterårets show og måtte i en ambulance direkte til Rigshospitalet.

Her fandt lægerne ud af, at 'Kærlighed ved første hik'-skuespilleren var blevet ramt af en hjerneblødning. Siden har Robert Hansen kæmpet for at vende tilbage arbejdet, hvor han allerede i foråret har to store kontrakter, der ifølge manageren venter på ham.

Robert Hansen arbejder både sammen med læger og ergoterapeuter på at blive frisk igen.

BT forsøger at få en kommentar fra Steen Hassing om Robert Hansens videre behandling.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx