31/08-17 22:47

Skuespillerinde: Jeg har ødelagt så mange forholdSkuespillerinde: Jeg har ødelagt så mange forhold

Mens karrieren har kørt på skinner, har kærligheden været noget mere turbulent for Gwyneth Paltrow.

storybild

Gwyneth Paltrow har to børn fra ægteskabet med Coldplay-frontmanden Chris Martin. Scanpix/David Mcnew

Sådan lød det fra den 44-årige skuespillerinde i onsdagens udgave af podcastprogrammet "Girlboss", skriver E! News.

- Jeg har ødelagt så mange forhold, sagde den oscarvindende-stjerne og tilføjede:

- Men jeg er faktisk en rigtig god ven, en god søster, datter og mor. Hvis du ikke har et godt forhold til din partner, dine børn og bedste venner, så er det svært at hævde, at man er succesfuld.

Adspurgt om hun også forpurrede forholdet og forlovelsen med Hollywood-superstjernen Brad Pitt, som hun dannede par med fra 1994 til 1997, var svaret klart fra Paltrow:

- Jeg ødelagde det, lød det fra Iron Man-skuespillerinden, der var kærester med superstjernen Ben Affleck fra 1997 til 2000.

Gwyneth Paltrow giftede sig med Coldplay-frontmanden Chris Martin i 2003, men de blev separeret i 2014. Parret er forældre til 13-årige Apple og 11-årige Moses.

I dag danner Gwyneth Paltrow par med American Horror Story-produceren Brad Falchuk, som hun mødte under optagelserne til musicalserien "Glee".

- Det har krævet meget hårdt arbejde at komme hen til det sted, hvor jeg har et godt romantisk forhold, lød det fra skuespillerinden i programmet.

/ritzau/FOKUS

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx