Af - 23/10-14 22:31; Opdateret: 23/10-14 23:27

Preben Elkjær og Lars Ulrich fortæller anektoder: - Vi var på turné med Ozzy OsbournePreben Elkjær og Lars Ulrich fortæller anektoder: - Vi var på turné med Ozzy Osbourne

Fodbold-ikonet Preben Elkjær og Metallicas Lars Ulrich var torsdag i København for sammen med 'Gammel Dansk' at hylde originalerne ved en større pris-fest. Metroxpress mødte dem på hotel D'Angleterre.

storybild

(Billede: Kristian Dam Nygaard)

- Rockstjerner kan altid tillade sig at komme forsent. Hvis vi gør det, er kampen jo allerede i
gang, griner Preben Elkjær, da vi venter på Lars Ulrich i restauranten på hotel D'angleterre.

Lars Ulrich og Metallica slår verdensrekord
Lars Ulrich og Metallica slår verdensrekord

De to herrer er ambassadører for 'Gammel Dansk' og skal senere på aftenen give 100.000 kroner til en raketbygger, som hyldes for sin originalitet, men først fortæller Preben om første gang, han så Metallica live og hilste på Lars. Det var så sent som i juni, hvor Preben og en god kammerat var en tur i Horsens.

- Jeg var dybt imponeret. Lars er stjernen, det skider jeg på. Den power og udstråling de kommer med. Hvordan kan du holde til det?, spørger han, da Lars er dukket op.

Fans udfordrer Lars Ulrich og Metallica i fængslet
Fans udfordrer Lars Ulrich og Metallica i fængslet

Lars 'undskylder' sin optræden i Horsens med, at det altid er en fornøjelse og et turné højdepunkt for Metallica at spille i Danmark.

Han fortæller om sin store begejstring for Preben og landsholdet, som han især fulgte tæt op igennem 80'erne.

- I USA var fodbold jo ingenting dengang. Vi var på turné i '86 sammen med Ozzy Osbourne og måtte finde en mexikansk bæverdinge for at se VM-kampene, der ikke blev vist på de store amerikanske kanaler. Jeg kan tydeligt huske Uruguay-kampen og Spanien-kvartfinalen. Det var Prebens turnering dengang.

Endelig: Så' der nyt fra Lars Ulrich og Metallica
Endelig: Så' der nyt fra Lars Ulrich og Metallica

Preben nikker ydmygt og kommer i tanke om en tur, han og fruen Nicole havde til Los Angeles i samme periode.

- Vi tog ind på The Ivy, som er sådan en restaurant, hvor man spottede stjernerne.

- Det er det stadig, haha, afbryder Lars.

- Er det? Nå, men vi satte os og kunne ikke genkende nogen. Jeg sagde kækt, at jeg var den eneste kendte i rummet, selvom der jo ikke var nogen, der vidste, hvem jeg var. Og dog. For pludselig kom der en lille mexikansk tjener hen til vores bord og smilede bredt. 'Oh, you Mr. Elkjær!' Det var sgu sjovt.

- Ja, det er først nu, at de rigtig er begyndt at forstå fodbold i USA. Det er først, nu kampene bliver vist på de store kanaler. Men de forstår ikke holdånden. I amerikansk sport handler det meget om de individuelle stjerner, forklarer Lars.

FOTOS: Miley giver den gas i København
FOTOS: Miley giver den gas i København

Preben misunder Lars for stadig i dag at kunne leve af sin hobby, selvom han ikke længere er i tyverne.

- Vi har også to massører med på turne, griner Lars og erkender, at Metallica også har sin udløbsdato.

- Fysikken er det store spørgsmålstegn de næste tyve år. Hvis ikke vi kan spille ligeså fysisk og intenst, som vi kan nu, så bør vi måske sige stop. Det kan godt være Mick Jagger, stadig kan synge 'Satisfaction' i en alder af 70, men jeg kan ikke spille Metallica-sange.

Arnesen og Lerby i Hall of Fame
Arnesen og Lerby i Hall of Fame

Lars forklarer at han sørger for at spise sundt og løber en masse ture. Han har også lige løbet en tur i København i dag, siger han.

Preben kan ikke løbe længere. Kroppen er slidt ned.

- Hvis jeg løber, får jeg en fibersprængning lige med det samme. Jeg spiller golf – spiller meget golf – cykler og går en masse. Jeg spillede oldboys i et par år, men så var det også slut. Når man har trænet så hårdt i så mange år, så slider det på kroppen.

De diskuterer træningsmetoder og kører så samtalen over på aftenens 'Gammel Dansk-show'. Måske de får et livslangt sponsorat for deres medvirken? Metroxpress ønsker dem god tur i byen.


LÆS OGSÅ: De skal spille EM 92-heltene i ny dansk film: Synes du de ligner?

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx