Af - 22/01-14 11:09; Opdateret: 22/01-14 11:22

Thomas Rode bliver gjort til grin i ny HTH-reklameThomas Rode bliver gjort til grin i ny HTH-reklame

Tv-kokken Thomas Rode slipper ifølge seerne ikke heldigt fra sin seneste reklame for HTH-køkkener, hvor han er iført neopren-tights i camouflage.

storybild

Tv-kokken Thomas Rode slipper ifølge seerne ikke heldigt fra sin seneste reklame for HTH-køkkener, hvor han er iført neopren-tights i camouflage. (Billede: Facebook)

På Facebook gør flere brugere tykt grin med den seneste reklame for HTH-køkkener med tv-kokken Thomas Rode Andersen i hovedrollen.

Iført neopren-tights i camouflage og en skarpladt harpun i den ene hånd og dagens friske fangst i den anden fremtoner han som en moderne vildmand 'ready to cook'.

Især de ultra stramme bukser får den kendte stenalderkok på munden for.

Thomas Rode forlader Michelin-restaurant
Thomas Rode forlader Michelin-restaurant

En af de kritiske røster kommer fra TV2's vært Stéphanie Surrugue. Også hun har svært ved at forstå buksevalget og må nærmest bide tungen af sig selv for ikke komme med sin uforbeholdne mening:

- De dér bukser... Nej, jeg siger ikke noget... Spørger bare helt åbent og nysgerrigt. Står I andre også nogle gange i jeres køkken iført fiskestang og ultra stramme camouflage-tights? #dårligstereklamei2014?, skriver TV2's kulturjournalist på Facebook.

Og tv-værten står ikke alene med sin holdning til Rodes outfit.

Stjerne-kok kapper alle bånd til populær restaurant
Stjerne-kok kapper alle bånd til populær restaurant

Under en lang tråd, hvor billedet er lagt op på Facebook, kommenterer folk lystigt, hvad de synes om det. Blandt andre skriver Lotte Folke Kaarsholm:

- Det billede er så awkward, at selv salathovedet virker lidt utilpas.

Også Katja Kvaale føler, at Thomas Rode med sin nye reklame måske prøver en anelse for meget:

- He's trying too hard, som man siger. Hvis hensigten da er at give udslag på et hetero-o-meter.

Kendis-kok ekstrem-træner  i tog og bus
Kendis-kok ekstrem-træner i tog og bus

Og sidst Simon Flander, der er mere kontant i sin udmelding:

- Stenalderfims.

Mx.dk forsøger at få en kommentar fra HTH om deres tanker om reklamen og naturligvis også fra Thomas Rode selv.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx