Af Silla Bakalus - 19/04-18 18:31

Janni Spies: Derfor må jeg ikke være med i populært tv-programJanni Spies: Derfor må jeg ikke være med i populært tv-program

Selvom hun gerne ville, så må Janni Spies ikke være med i TV2-programmet Vild med Dans.

storybild

Janni Spies og Michala Kjær ses her sammen i 2014. (Billede: Claus Bech)

Den tidligere rejsedronning Janni Spies er vild med at danse. Men der er en særlig grund til, at hun ikke kan være med i TV2-programmet Vild med Dans. Det fortæller hun til Se og Hør.

Millionøsen er ellers tidligere blevet spurgt, om hun ville medvirke i det populære program. Men når man alligevel aldrig har set den 55-årige udfolde sine talenter i bedste sendetid, så hænger det ironisk nok samme med netop hendes store passion for dans:

»Dans er min hobby, og jeg elsker at danse. Jeg er blevet spurgt, om jeg ville være med i 'Vild med dans', men man kan ikke deltage, når man har taget imod professionel undervisning,« fortalte Janni Spies, da ugebladet mødte hende under danseturneringen Copenhagen Superdanse, der foregik på hotel Mariott i København.

Her deltog en række andre kendte også, heriblandt den tidligere statsministerfrue Anne-Mette Rasmussen, samt Janni Spies' datter Michala Kjær.

28-årige Michala Kjær har ligesom sin mor en stor passion for dans. Hun gik til dans fra hun var otte år, til hun var 16 år, og 'latin' er hendes favorit. Ifølge Michala Kjær er det latin-dansens mere 'frække' trin, der tiltrækker hende ved dansen.

Til Billedbladet fortalte Michala Kjær, at hun nød at være tilbage på dansegulvet:

»Det er fantastisk at være tilbage. Jeg bliver rigtig glad af at se danserne og mærke den gode stening. Det gør også lidt ondt. Jeg kan mærke, at det kribler i maven, fordi det er noget, man har forladt og været rigtig glad for,« lød det fra den unge millionærarving.

Janni Spies blev danmarkskendt, da hun i begyndelsen af 1980'erne blev gift med den 41 år ældre rejsekonge Simon Spies, der ejede rejseselskabet Spies. Den store aldersforskel mellem de to vakte stor opsigt, og da Simon Spies mindre end et år efter brylluppet døde, blev Janni Spies' liv vendt helt på hovedet. Med ét arvede hun hele Spies' formue og rejsekoncernen.

I 1988 blev Janni Spies gift med rigmanden og FLSmidth-arvingen Christian Kjær. Parret fik sammen to børn, datteren Michala og sønnen Christopher.

Janni Spies og Christian Kjær blev skilt i 2008, hvorefter Janni, der dengang hed Kjær til efternavn, valgte at tage efternavnet Spies tilbage.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Dansk milliardærfamilie med nære...
bt.dk
Medier: Fodboldlegende skal giftes...
bt.dk
Her er det nye portræt af kronprins...
bt.dk
19-årige Daniel deltog i druk og...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx