Af Mads Brandsen - 11/04-18 20:27

Mariah Carey står frem: Jeg er psykisk sygMariah Carey står frem: Jeg er psykisk syg

Den amerikanske sanger Mariah Carey har ondt i psyken. Hun lider af bipolar lidelse type 2.

storybild

(Billede: DON EMMERT)

Det fortæller hun onsdag i et interview med det amerikanske magasin People.

»Indtil for nylig levede jeg i benægtelse og isolation. Jeg havde en konstant frygt for, at nogen ville afsløre mig,« lyder det åbenhjertigt fra Carey.

I længden gik det bare ikke.

»Det var for tung en byrde at bære rundt på - og jeg kunne simpelthen ikke mere. Jeg søgte og fik behandling, og sørgede for at være omringet af søde mennesker, og jeg vendte tilbage til det, jeg elsker - at skrive sange og lave musik.«

I begyndelsen troede hun, der var tale om søvnløshed, men kort efter ramte hun muren. Symptomerne på bipolar lidelse type 2 omfatter depression, pludselig glædesfølelse, hyperaktivitet og hypomani - en mildere grad for mani end den, en maniodepressiv person er ramt af.

(Billede: TARA ZIEMBA/AFP)

»I mine depressive perioder havde jeg meget lidt energi. Jeg følte mig ensom og trist - og sågar skyldig over, at jeg ikke gjorde det, jeg burde for min karriere,« fortæller Mariah Carey.

Herhjemme glæder det formanden for Depressionsforeningen, Bodil Kornbek, at en kendt som Mariah Carey står åbent frem. Det er med til at gøre det lettere at tale om psykiske lidelser, mener hun.

»Der er så meget tabu forbundet med at lide af eksempelvis bipolar lidelse. Dem, der har den, vil oftest gerne tale om det, men tør ikke, fordi de frygter omgivelsernes reaktioner. Jo mere, der bliver talt om det i det offentlige rum, desto mindre oplever de at føle sig stigmatiseret,« siger hun.

Efterhånden er depressioner blevet et noget mindre tabubelagt emne, men bipolar lidelse, som skønsmæssigt blot rammer to-tre procent af befolkningen, er stadig ret 'hemmelig'. Desværre, pointerer Bodil Kornbek.

»Vi har heller aldrig talt meget om at være maniodepressiv. Vi ved, det flytter noget, at der bliver talt om det, og derfor er det befriende, at Mariah Carey står frem.«

Og heldigvis har sangerinden det meget bedre i dag.

»Jeg har det godt nu, og jeg er glad for at fortælle om mine udfordringer,« siger hun.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Lars Løkke i krig med avis i nat: Min...
bt.dk
Professor: Overhængende fare for...
bt.dk
Tidligere Riis-stjerne indrømmer for...
bt.dk
Avicii døde pludseligt: Nu udtaler...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx