Af Lotte Scharff - 04/10-17 13:07; Opdateret: 04/10-17 17:26

Flytter til USA: Her er Grevinde Alexandras helt nye jobFlytter til USA: Her er Grevinde Alexandras helt nye job

Prins Joachims ekskone, grevinde Alexandra, afslører nu, at hun har fået et nyt job på et amerikansk universitet.

storybild

Arkivfoto: Grevinde Alexandra frasiger sig den årlige ydelse med virkning fra maj 2020, når hendes yngste søn bliver 18 år. Det oplyser hendes advokat, Bjarke Vejby.Se RB kl. 14.07 d.23.06.2017 17. omgang af ECCO Walkathon i København søndag d. 11 september 2016, hvor deltagerne kan gå forskellige ruter og være med til at samle ind til Hjerteforeningen og SOS Børnebyerne. Grevinde Alexandra af Frederiksborg og hendes to sønner Hans Højhed Prins Felix Henrik Valdemar Christian og Hans Højhed Prins Nikolai William Alexander Frederik deltager i arrangementet. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2016) (Billede: Ólafur Steinar Gestsson)

Sidste år røbede grevinde Alexandra, at hun var i gang med at skrive en bog, og overvejede interessante jobtilbud. Nu er bogen udkommet, og grevinden har fået ansættelse på et amerikansk universitet.

Efter års spekulationer om Alexandra for alvor ville vende tilbage til arbejdsmarkedet, er det nu blevet en realitet. Den tidligere erhvervskvinde fra Hong Kong er nemlig blevet ansat som 'leader-in-residence på det amerikanske universitet, Indiana University Kelley School i USA.

Sidste år løftede Alexandra selv en flig af sløret for sine fremtidsplaner i et stort interview med BT, hvor hun gav udtryk for, at hun meget gerne ville vende aktivt tilbage til at være 'den erhvervskvinde jeg var, da jeg kom til landet', som grevinden formulerede det.

Og på spørgsmålet, om hun dengang havde fået interessante jobtilbud, svarede hun hemmelighedsfuldt:

»Der er nogle ting i støbeskeen, som kunne være spændende. Men jeg kan ikke sige så meget endnu«.

De 'ting' har været et job som underviser/inspirator. For på universitets hjemmeside står der nemlig, at grevinden skal fortælle de studerende om erhvervslivet og give dem tips om, hvordan erhvervslivet fungerer. Det vil blandt andet ske ved rundbordsdisskusioner, hvor lederskab både inden for offentlige og private virksomheder, konkurrenceevner og økonomisk vækst vil blive debatteret. Her vil Alexandra bruge løs af sine egne erhvervserfaringer, fra før hun blev gift med prins Joachim i 1995.

Metroxpress har været i kontakt med grevinde Alexandra, der bekræfter, at hun i perioden 2017/2018 skal holde nogle forelæsninger, foredrag og paneldebatter på universitet.

»Jeg glæder mig meget til opgaven og ser det som et stort privilegium at få den mulighed«, oplyser grevinden.

Næste gang de studerende på universitet kan møde den tidligere prinsesse og erhvervskvinde bliver fra den 23. til 27. oktober, hvor Alexandra skal holde tale for kvindelige studerende om de erfaringer om ledelse, hun selv har gjort sig. Derudover skal hun også deltage i en paneldiskussion med et tidligere kongresmedlem.

I det samme interview med BT sidste år afslørede Alexandra også, at at hun var i fuld gang med at skrive en bog i tæt samarbejde med den amerikanske professor i forretningsetik, Timothy L. Fort.

»Det bliver en meget akademisk bog, hvor jeg har lavet aftaler med danske ceo's og ledere, og han med amerikanske. Og så kommer vi med hver sine forskellige baggrunde, hans akademiske og min europæiske med asiatisk baggrund. Vi supplerer hinanden godt«, beskrev Alexandra bogprojektet.

Den 5. september udkom bogen med titlen 'How Ehtical Leaders Build dynamic Businesses - The Sincerity Edge'. Bogen handler om, hvordan virksomheder og deres ledere med autencitet og integritet kan optræde troværdigt og ikke mindst træffe gode beslutninger for virksomheden, og dermed bedre kan bidrage til samfundet. Det gør den tidligere prinsesse og professoren blandt andet med inspirerende historier og skandaler og 12 konkrete forslag.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx