Af Mads Brandsen - 02/11-17 18:36

Populær dansk tv-vært ville ikke have flere børn: Nu er hun gravid igenPopulær dansk tv-vært ville ikke have flere børn: Nu er hun gravid igen

Det gik lige pludselig stærkt.

storybild

(Billede: Claus Bech)

Tv-værten Lisbeth Østergaard bliver til foråret mor for anden gang.

'Man har et standpunkt.... til man ser to streger på testen. Vi er så glade i den lille familie, for til foråret bliver 3 til 4, når Viggo skal være storebror. Føler mig som verdens heldigste kvinde,' skriver hun på Instagram.

»Man kan i hvert fald sige det sådan, at jeg tidligere har udtalt at Viggo bliver enebarn. Men man skal aldrig spørge en nybagt mor, om hun skal have flere børn, når hun har gylp, og det der er værre ud over sig fra den førstefødte«, griner Lisbeth Østergaard og henviser til et interview med ugebladet Søndag i juni sidste år, hvor hun mildt sagt tvivlede noget på, om familien nogensinde skulle udvides til fire.

»Der er mange, der siger, at det ikke er hårdere at få nummer to, men det tror jeg, at det er. Og jeg vil bare hellere være en god mor for Viggo og passe på vores lille familie end at forsøge at presse det hele for meget,« sagde hun dengang.

Viggo er nu to et halvt, og hende og gemalen, Ralf Christensen, har efterhånden blødt noget op.

»Vi var begyndt at snakke om, at det kunne godt tænkes, vi skulle have en mere. Det gik bare pludselig lidt stærkt,« siger hun, der endnu ikke ved hvilket køn, den nye arving er.

Der venter nu en praktisk opgave i hjemmet tæt ved Amager Strandpark.

»Jeg har foræret al babytøj og -udstyr væk. Det har jeg ærgret mig noget over på det sidste. Måske jeg skal lave en slags frit lejde ligesom når politiet tager imod våben. Jeg kan godt bruge noget babytøj.«

Aktuelt er Lisbeth Østergaard vært på TV3-programmet 'Boligkøb i blinde' - et program, som hun ikke umiddelbart selv ville have medvirket i. Programmets første sæson er ved at blive sendt, men det er uvist hvad fremtiden bringer.

»Jeg kan ikke fortælle, om der kommer en ny sæson eller om der ikke gør, men jeg er stadig ansat på TV3, så alt er godt.«

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx