Af Daniel Martinsen - 30/11-17 11:15

Mia Hundvin bryder tavsheden efter 17 år: 'Så flovt, at jeg aldrig har snakket om det før'Mia Hundvin bryder tavsheden efter 17 år: 'Så flovt, at jeg aldrig har snakket om det før'

Det er en historie om 'brandstiftelse'. Om at besvime foran landstræneren. Om at blive afhørt af politiet.

storybild

Mia Hundvin spillede også for Slagelse. (Billede: THORKILD AMDI)

Mia Hundvin fortæller nu endelig om 17 år gammel episode, som hun aldrig tidligere har talt om, fordi 'det har været for flovt'.

Det gør den tidligere norske håndboldspiller i et interview med norsk TV 2.

Scenen er tyske Leipzig, hvor det norske landshold med i en træningsturnering. Året er 2000.

Forude venter en kamp mod det danske landshold for Mia Hundvin og co. Den norske fløj kæmper på det tidspunkt for sin OL-chance senere på året.

Og fordi hun på det tidspunkt havde i fokus for meget andet end håndbold – forholdet til den danske landsholdsspiller Camilla Andersen, en strid med norske fans for deres brug af kobjælder under kampene, en kamp for mere i løn – havde hun noget at bevise på banen.

Det skulle hun bevise over for landstræner Marit Breivik.

»Så jeg vasker mit tøj. Hænger dem til tørre i hotelrummet og går i seng i god tid. Så kan jeg mærke en stank, der kommer krybende,« fortæller Mia Hundvin i indslaget.

Mia Hundvin med Camilla Andersen:

(Billede: JEANNE KORNUM)

Mia Hundvin ved OL i 2000, i en kamp mod Danmark:

(Billede: SØREN BIDSTRUP)

Hun får fat i receptionen, og personalet kommer op til værelset – der står i flammer.

Men den bliver hurtigt slukket med en brandslukker.

»Der er støv, skidt og lort. Alt er helt vandaliseret og ødelagt. Så vi går ind i værelset for at se, hvad der var årsagen til branden,« fortæller Mia Hundvin:

»Og det var min overtræksdragt, som havde hængt på lampen. Jeg er skyld i at værelset er blevet ødelagt: Der har været brand. I det jeg går ud af værelset og tænker på det, og det gør op for mig, hvad jeg har gjort – hvor dumt og idiotisk, det ser ud, at jeg har hængt noget til tørre over en lampe for at tørre det, så kommer Marit Breivik gående mod mig. Hende jeg vil overbevise om, at det ikke kun er tant og fjas med mig.Hun spørger: 'Hvad sker der, Mia?' Og så besvimer jeg.«

For at gøre en lang historie kort bliver Mia Hundvin næste dag hentet af politiet, taget med til afhøring for brandstiftelse i flere timer. Men hun når tilbage til den vigtige testkamp mod Danmark, hvor hun er blevet lovet en startplads for at vise sig frem.

»Jeg husker intet fra den kamp,« siger Mia Hundvin i dag:

»Men jeg kom til OL. Det er det vigtigste.«

Danmark vandt i øvrigt testkampen i Leipzig med 27-22. Danmark vandt også OL senere på året, mens Norge og Mia Hundvin måtte nøjes med bronze.

Kan du lide artiklen? Følg os på Facebook og få mere af det gode fra BT Sporten

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx