Af Sine Bach Jakobsen - 29/03-18 15:27

Eksmanager mener at kende mørk hemmelighed: Derfor fik George Michael et massivt stofmisbrug Eksmanager mener at kende mørk hemmelighed: Derfor fik George Michael et massivt stofmisbrug

I videoen: Sangerinde Adele oplevede udfodringer i forbindelse med sin hyldest til den afdøde musiker George Michael ved Grammy-uddelingen i 2017.

Adele måtte afbryde sin hyldest til afdøde George Michael ved Grammy Awards

George Michael var plaget af en mørk hemmelighed fra sin fortid, mener hans tidligere manager Simon Napier-Bell.

Kæresten døde af aids. Moderen af kræft. Men det er ikke de to episoder, der har gødet George Michaels kunstneriske kreativitet og samtidig ført ham ud et massivt stofmisbrug, der nærmede sig direkte selvmordsforsøg.

Det fortæller hans tidligere manager Simon Napier-Bell til den britiske avis Mirror.

»Det (partneren Anselmo Feleppas død, red.) var ikke problemet, som skabte George Michaels kreativitet. Det var et barndomstraume, som skete før 12-13 års alderen,« siger manageren til Mirror.

Nærmere traumet kan Simon Napier-Bell dog ikke komme udover at fortælle, at George Michael tydeligvis havde nogle problemer, som han gik alene med, men som han aldrig fortalte, hvad det handlede om til hverken manageren eller offentligheden. Måske var han ikke engang selv klar over det, gætter manageren.

Umiddelbart før sin død fortalte George Michael til Channel 4-dokumentaren 'Freedom', at albummet 'Older' fra 1996 var hans 'største øjeblik'.

Albummet handlede om hans store sorg i forbindelse med partneren Anselmo Feleppas død i 1993 – kun to år efter parret mødte hinanden. Moderens død i 1997 efterlod også George Michael 'spirituelt knust', fortæller han selv i Channel 4-dokumentaren.

Juledag i 2016 blev George Michael fundet død i sit hjem. Retsmedicineren har sidenhen konkluderet, at han døde pga. sygdom i hjerte og lever. Men George Michael har tilsyneladende også levet et hårdt liv. I 2008 blev han arresteret med kokain, og George Michael har også selv fortalt, at han ryger 25 joints om dagen.

Manageren er ikke bange for at kalde et stofmisbrug i den kaliber for 'semi-suicidal'. Han sammenligner det med personer, der kører 200 km/t mens de er fulde. De prøver ikke nødvendigvis at tage deres eget liv, men hvis de tænkte sig om, ville de nok komme frem til, at livet ikke betyder alverden for dem, når de kører så råddent.

Udtalelserne om George Michael kommer i forbindelse med, at Simon Napier-Bell i øjeblikket arbejder på en dokumentarfilm om de tragiske tendens, hvor musikere dør alt dør tidligt. Han har kigget nærmere på dødsfald blandt 1.064 popstjerner, og er kommet frem til, at musikere dør unge 1,7 gange oftere end jævnaldrende i andre brancher.

Hans studier af tendensen bygger bl.a. på dødsfaldt blandt stjerner som Amy Winehouse, Kurt Cobain, Jim Morrison og Jimi Hendrix, der alle døde som 27-årige – og som også alle sammen har gennemlevet et traume i barndommen.

Simon Napier-Bell undersøger i dokumentaren, hvordan hjernebarken modnes i netop de unge år, og stiller spørgsmålet, om musikindustrien har en del af ansvaret i forhold til at sørge for musikernes mentale sundhed.

I dokumentaren forsøger Simon Napier-Bell også at få et svar på, om personer med mentale problemer i højere grad end andre tiltrækkes af musikbranchen.

Umiddelbart lader han ikke til at være i tvivl om det sidste. I hvert fald siger han til Mirror:

»De (musikerne, red.) går ikke på scenen, fordi de er super selvsikre. De går på scenen, fordi de fuldstændigt mangler selvværd og gerne vil elskes.«

Navn: Georgios Kyriacos PanagiòtoFødt: 25. juni 1963Død: 25. december 2016 (53 år)Fødested: LondonNationalitet: BritiskKarriere: Sanger med mere end 100 millioner solgte plader gennem sin glorværdige karriere.

Udgivelser:Fantastic (Som del af Wham!, 1983)

Make It Big (Som del af Wham!, 1984)

Music from the Edge of Heaven (Som del af Wham!, 1986)

Faith (1987)

Listen Without Prejudice Vol. 1 (1990)

Five Live (1993)

Older (1996)

Songs from the Last Century (1999)

Patience (2004)

Symphonica (2014)

Hæder:Fire MTV VMA Awards

To Grammy Awards

Tre Brit Awards

Tre American Music Awards

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

'Kvindelige actionhelte sparker røv':...
bt.dk
Voldsomt overfald: 23-årig kvinde...
bt.dk
12-årig dreng stjal sin mors...
bt.dk
Bendtner overrasker med...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx