Af Fie West Madsen - 21/04-18 21:53

Verdensstjerne landet i København: 'Jeg elsker virkelig Danmark'Verdensstjerne landet i København: 'Jeg elsker virkelig Danmark'

Verdensstjernen Jared Leto er både Oscar-vindende skuespiller, feteret sexsymbol og succesfuld rockstjerne. Lørdag er han i København i skikkelse af det sidste, når han giver koncert i TAP 1 med sit band Thirty Second to Mars, der lige nu har stor succes med deres seneste album 'America'.

storybild

Jared Leto på scenen under en koncert i Wien i Østrig tirsdag. (Billede: GEORG HOCHMUTH)

Og selvom 46-årige Jared Leto har haft mange succeser i sin karriere, så er det alligevel noget særligt for ham, at det band, han har med sin bror, Shannon Leto, og Tomo Milievi, nu er gået nummer et i flere lande og strøj direkte ind som nummer to på den amerikanske Billboard-hitliste for første gang.

»Jeg er virkelig taknemmelig, for min bror og jeg har gjort det her meget længe, og det at have den succes, vi har nu, så langt henne i vores karriere, er virkelig ærefrygtindgydende. Det er utroligt,« siger Jared Leto til BT.

For at promovere det nye album 'America' har Thirty Seconds to Mars kørt på tværs af USA.  (Billede: Chris Graythen)

Fredag landede han og bandet i København, og verdensstjernen lægger ikke skjul på, at han er meget begejstret for at vende tilbage til Danmark, som han har besøgt flere gange.

»Det er virkelig et skønt land, og København er en skøn by at gå på opdagelse i. Jeg elsker virkelig Danmark, det er et smukt land med en stor historie, der er meget kreativitet og design – og virkelig god mad. Jeg får altid virkelig god mad i København af en eller anden grund. Jeg er altid heldig at finde nogle gode restauranter,« siger Jared Leto.

Han understreger, at han altid er begejstret for at optræde i København, fordi danske fans er særligt passionerede. Og skulle man være en fan, der drømmer om at komme helt tæt på Jared Leto, så er der faktisk god mulighed for netop det. Multikunstneren har nemlig et ry for at være glad for at hive fans op på scenen, som det allerede er sket flere gange på den igangværende turné.

»Jeg kigger altid efter folk blandt publikum, som har det virkelig sjovt og viser deres begejstring, og jeg ser efter folk, der ser ud til, de virkelig vil sætte pris på oplevelsen. Nogle har tit sjove skilte med, og den anden aften kom en kvinde på scenen og friede til sin kæreste, det var virkelig sjovt,« forklarer Jared Leto.

Jared Leto vandt i 2014 en Oscar for 'bedste mandelige birolle' for sin rolle som transkønnede Rayon, der er AIDS-positiv. (Billede: ADRIAN SANCHEZ-GONZALEZ)

Udover rollen som rockstjerne har Jared Leto det seneste år været en del i vælten for sine forskellige skuespilpræstationer, og især rollen som Jokeren i den stærkt udskældte 'Suicide Squad' har fået mange til at kritisere Leto.

Den slags rører dog ikke verdensstjernen synderligt, for »det følger med jobbet som skuespiller,« som han siger.

På falderebet er skuespilleren heller ikke meget for at afsløre, hvorvidt rygterne om flere film med ham i rollen som Batmans nemesis holder stik.

»Jeg har faktisk ingen idé om det,« siger skuespilleren.

Thirty Seconds to Mars giver koncert lørdag aften i Tap 1.

  • Jared Joseph Leto er 46 år og fra Louisiana, USA.
  • Kendt som både skuespiller, sanger i Thirty Second to Mars og model.
  • Har medvirket i flere kendte film, som Alexander, Requiem for a Dream, Fight Club, Dallas Buyers Club, Suicide Squad og Blade Runner 2049.
  • Vandt i 2014 både en Golden Globe og en Oscar for bedste mandelige birolle for sin rolle i Dallas Buyers Club, hvor han spillede den transkønnede, AIDS-positive Rayon.
  • For nylig har Jared Leto medvirket i Netflix-filmen 'The Outsider', som er instrueret af den danske instruktør Martin Zandvliet, der også står bag den prisbelønnede 'Under Sandet.
  • Jared Leto er forsanger i rockbandet Thirty Seconds to Mars blev dannet i 1998 og 'America' er bandets femte album.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Puhaa! Vilde Vendsyssels triumf giver...
bt.dk
Retoriker: 'Den her tale får...
bt.dk
Rose fik et opkald, hun ikke skulle...
bt.dk
Verdensstjerne: Sådan er kronprins...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx