Af - 05/02-14 06:30; Opdateret: 05/02-14 09:42

Dansk topskurk: Serier slår det store lærredDansk topskurk: Serier slår det store lærred

Den danske skuespiller Ulrich Thomsen nyder at gå i dybden med skurkerollen i den amerikanske serie 'Banshee'.

storybild

Ulrich Thomsen (t.v.) i rollen som den skræmmende Kai Proctor i tv-serien Banshee. (Billede: HBO)

Tiden hvor tv-serier var lig med tvivlsomme plot og andenrangsskuespillere er for længst ovre. Nu satser de store produktionsselskaber millioner af dollar på serier, som tiltrækker stjerneskuespillere. Det er danske Ulrich Thomsen et godt eksempel på.

Han havde i 2011 ikke svært ved at sætte sin underskrift på en seksårig kontrakt med den amerikanske betalingsgigant HBO. Nu begejstrer han seere verden over som den brutale erhvervsmand Kai Proctor i tv-serien 'Banshee', som netop har taget hul på anden sæson. Og der lå en bestemt udvikling bag beslutningen om at satse på tv-mediet.

Dansk skandale-model laver film med Bier
Dansk skandale-model laver film med Bier

- Da jeg var yngre, var ikke serierne i fjernsynet ikke særligt gode. Det var amerikanske ting som Dollars og Dallas. Men det er blevet anderledes med den digitale æra. Biografoplevelsen er rykket ind i stuen, og det samme er den gode fortælling, som tv-serierne viser, siger Ulrich Thomsen.

Samtidig understreger han, at der også ligger en professionel fornøjelse i at dykke ned i en bestemt rolle:

- Det er jo sjovt at kunne strække sin karakter over fire eller fem sæsoner. Man starter et sted og ender et helt andet. I en spillefilm har man halvanden time til at lave en hel fortælling.

Ulrich Thomsen: Skørt uheld tæt på at dræbe mig
Ulrich Thomsen: Skørt uheld tæt på at dræbe mig

Men rollen som Kai Proctor har kostet andetsteds. Halvdelen af året opholder Ulrich Thomsen sig i North Carolina, hvor serien produceres. Det betyder afslag på mange interessante filmroller, men det går også ud over familien.

- Jeg skal være ærlig at indrømme, at nu hvor jeg snart skal af sted i et halvt år igen, så … Det med familien er det værste. De kommer over, når de har tid, men det er klart den største hage ved det.

Banshee kan ses på HBO Nordic, hvor 2. sæson for nylig er gået i gang.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx