Af Silla Bakalus - 19/10-17 07:14

Ekspert om skandaløs royal skilsmisse: 'Det er meget ekstremt og usædvanligt'Ekspert om skandaløs royal skilsmisse: 'Det er meget ekstremt og usædvanligt'

Det er ikke normal praksis, siger ekspert om en verserende skilsmisse i europæisk kongehus.

storybild

Prinsesse Tessy og prins Louis blev gift i en meget ung alder. Han var 20 år, og hun var 21 år. Parret var kort forinden blevet forældre til deres første barn. (Billede: SEBASTIEN NOGIER)

En skilsmisse i den royale familie i Luxembourg har vakt stor opsigt, efter at det er begyndt at fyge rundt med grove beskyldninger. Kongehusekspert kalder det 'meget ekstremt og usædvanligt'.

»Det her er et ekstremt eksempel. Det er ikke noget, der er normal praksis.«

Sådan lyder det fra historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen om den spektakulære royale skilsmissesag fra Luxembourg, som de seneste dage har ramt verdens avisforsider.

Prins Louis af Luxembourg, der er tredjeældste barn af Luxembourgs regent, storhertugen Henri, er nemlig havnet i en bitter skilsmissestrid med sin nu tidligere kone, prinsesse Tessy, om parrets formue.

Det kom frem i sidste uge, da sagen kom for retten i London, hvor parret har bopæl. Striden kommer efter, at parrets bryllup i forvejen var et kontroversielt et af slagsen på grund af et barn uden for ægteskabet, Gabriel, som parret blev forældre til et halvt år, før de blev gift.

Efterfølgende så de smilende og lykkelige ud, da de i en alder af kun 20 og 21 år i 2006 hånd i hånd gik ud af Grand Ducal-paladset i Luxembourg som mand og kone.

Men 11 år og to børn senere er den store kærlighed forbi.

Parret blev tidligere på året bevilliget en lynskilsmisse blandt andet begrundet med, at prinsen havde udvist 'upassende opførsel'. Hvad den 'upassende opførsel' gik ud på, er ikke blevet nærmere afsløret i retten, hvor dommeren også udstedte forbud mod at nævne de beløb, som parret er uenige om, skriver den britiske avis The Telegraph.

Sagen har desuden vakt opsigt, da prinsesse Tessy i medier i sit hjemland er blevet beskyldt for at være en såkaldt 'golddigger' og for kun at være ude efter prinsens penge.

Og stemningen mellem de to parter var heller ikke ligefrem venlig i retten. Da prinsens folk blev anklaget for at havde truet med at trække sagen ud i årevis, hvis prinsesse Tessy ikke ville indgå forlig, lænede prinsen sig vredt over mod sin kommende ekskone og afviste anklagerne på en sådan måde, at dommeren så sig nødsaget til at give parterne en lille opsang, skriver The Telegraph.

»I er voksne mennesker, og jeg forventer, at I opfører jer som voksne i min retssal,« lød det fra dommeren Justice MacDonald, der opfordrede parterne til at indgå forlig.

Ifølge kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen er det yderst sjældent, at man ser noget af denne kaliber, når royale ægteskaber går itu.

»Det her er et ekstremt eksempel. Det er ikke noget, der er normal praksis«, siger Lars Hovbakke Sørensen om den offentlige skilsmissekamp.

Han peger på, at prins Joachim og prinsesse Alexandras skilsmisse gik 'meget sobert' til uden de store offentlige diskussioner mellem parterne. Det engelske kongehus var næppe helt ligeså begejstret for skilsmissen mellem prins Charles og Diana i 90'erne, men selv om der kom afsløringer frem om utroskab, så slap kongehuset dog for en pinlig og offentlig slåskamp om formuen.

De fleste kongelige sikrer sig da også godt med ægtepagter, før de indgår ægteskaber. Det gjorde prins Joachim og prinsesse Alexandra, ligesom der også blev lavet en ægtepagt, da Alexandra skiftede prinsessetitlen ud med en grevindetitel og blev gift med Martin Jørgensen.

Når slåskampen om formuen mellem prinsesse Tessy og prins Louis overhovedet kan blive så offentlig, hænger det ifølge Lars Hovbakke Sørensen sammen med, at prins Louis ikke er en af de nærmeste arvinger til storhertugdømmet Luxembourg.

»Derfor kan de tillade sig mere og lade deres følelser og deres egne økonomiske intersser træde i forgrunden. Hvis det nu var en, der var tættere på arvefølgen, der var involveret i det her, så ville de nok lægge mere en dæmper på sig selv,« siger Hovbakke Sørensen.

Prins Louis far, storhertug Henri, har fem børn, hvor af fire er sønner. Louis har hele to storebrødre, der står i kø til tronen før ham.

Egentlig røg Prins Louis' helt ud af tronfølgen, da parret fik deres første børn, før de blev gift. Som kun 19-årige blev prins Louis far for første gang, og for ikke at udløse en konstitutionel krise over at have fået barn uden for ægteskabet, frasagde han sig dengang retten til tronen.

Da parret giftede sig et halvt år efter sønnens fødsel, fik Tessy dermed heller ingen titel eller ret til at blive royal.

I 2009 blev dette dog ændret, da storhertuginden ombestemte sig og gav både Tessy den fulde titel af prinsesse, mens begge sønner blev til prinser af Luxembourg.

Prins Louis og prinsesse Tessy har de seneste år boet i England, hvor sønnerne også går i kostskole.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx