Af Thomas Ambrosius - 07/09-17 08:17

Prins Henriks nære ven: Jeg har godt kunnet mærke det på hamPrins Henriks nære ven: Jeg har godt kunnet mærke det på ham

Erik Brandt fortæller, at han havde sine anelser om, at hans gamle ven Prins Henrik var syg.

storybild

Erik Brandt håber, at både pressen og offentligheden nu vil give hans mangeårige ven, Prins Henrik, den ro og anerkendelse, han fortjener. (Billede: Bax Lindhardt)

Modeskaberen og forretningsmanden Erik Brandt, som har været nære venner med Prins Henrik i en halv menneskealder, er trist, men ikke overrasket over, at et specialistteam på Rigshospitalet nu har diagnosticeret Prins Henrik med demens.

»Jeg har godt kunnet mærke det på ham, når vi har været sammen. Det har jeg. Men vi har slået det lidt hen. Jeg har opfattet det som humørsvingninger,« siger Erik Brandt.

LÆS OGSÅ: Kongehuset: Prins Henrik ramt af demens

Han mener, at både pressen og den danske offentlighed i almindelighed nu bør give Prins Henrik den ro og anerkendelse, han fortjener.

»Han har gjort så meget for os - for hele Danmark. Han er sådan en vidunderlig person. Nu synes jeg, at tiden må være kommet til, at vi er søde over for ham,« siger Erik Brandt og tilføjer:

»Når man er syg, skal man hjælpes. Det gælder for ham, for mig og for dig. Sådan er det. Når mennesker ikke har det godt, skal de hjælpes. Han skal bakkes op. Det være sig i pressen og andre steder. Det fortjener han dybt.«

Selv om Prins Henriks demens-diagnose ifølge pressemeddelelsen fra Kongehuset 'indebærer en svækkelse af prinsens kognitive funktionsniveau', og omfanget af de kognitive svigt ifølge Rigshospitalet er 'større end forventeligt for prinsens alder og kan ledsages af forandringer i væremåde, reaktionsmønstre, dømmekraft og følelsesliv og dermed også påvirke samspillet med omverdenen', vil Erik Brandt gøre alt, hvad der står i hans magt for at opretholde et så normalt samvær og venskab med prinsen, som sygdommen tillader.

LÆS OGSÅ: Ekspert om prins Henriks demens: Det her vil medføre én afgørende ændring

»Jeg vil vedblive med at være den samme, som jeg altid har været over for ham, og jeg vil selvfølgelig acceptere, at man vil kunne mærke sygdommen i samværet. Man er nødt til acceptere, hvis nogle får en fysisk sygdom, og man er nødt til at acceptere demens,« siger Erik Brandt og understreger:

»Alt det, vi har sammen, det har vi stadigvæk, og det vil vi fortsat værne om. Jeg vil gøre alt for, at det bliver så tæt på det samme, som det altid har været.«

Prins Henrik er 83 år.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx