Af Niels Pedersen - 02/02-18 12:14

Mascha Vang fik personlig besked fra Takt og tone-dronning: 'Gå væk, jeg er så træt af at se på dig!'Mascha Vang fik personlig besked fra Takt og tone-dronning: 'Gå væk, jeg er så træt af at se på dig!'

'Vi er mange - rigtig mange, der er godt trætte af at se og høre om dig og din gyselige provokerende fremtoning.'

storybild

Mascha Vang. (Billede: Jens Nørgaard Larsen)

Sådan skriver takt og tone-eksperten Inge Corell i en besked til Mascha Vang, som den kendte blogger har delt på Instagram. I den kortfattede besked opfordrer Inge Corell også Mascha Vang til at få 'et ordentligt job' - og købe eller låne hendes bog 'Takt og nye toner'.

Overfor BT bekræfter Inge Corell, at det var hende, der fyrede bredsiden af mod Mascha Vang. Og hun uddyber gerne, hvorfor hun satte sig til tasterne og forfattede beskeden.

»Jeg er så træt af at se på og høre om hende. Mascha Vang er jo overalt. Man kan knap nok åbne en avis eller et ugeblad uden at skulle høre om hende eller hendes børn. Hun fører sig jo frem som en anden verdenskvinde og burde holde lavere profil,« siger 79-årige Inge Corell er, udover at være forfatter til flere bøger om takt og tone, en driftig erhvervskvinde og tidligere direktør for Havreholm Slot.

Du har selv skrevet om takt og tone og er derfor ekspert på området. Synes du, det er god takt og tone at skrive sådan en besked til et menneske, du ikke kender?

»Vi lever jo i et frit land, så jeg har da ret til at sige og skrive, hvad jeg mener. Og nogen skal jo sige fra og gøre opmærksom på, at hendes fremtoning er provokerende og gyselig.«

Men er det god takt og tone at bruge det ordvalg, du gjorde i beskeden til Mascha Vang?

»Det må være op til andre at vurdere,« siger Inge Corell og tilføjer:

»Bare det, at hun deler beskeden på Instagram, siger noget om, hvilken person hun er. Jeg kunne aldrig drømme om at dele en personlig besked fra andre offentligt. Det er ikke god takt og tone.«

Arkivfoto. Inge Corell. (Billede: Kim Agersten)

Mascha Vang har en lidt anden opfattelse af, hvad takt og tone er for en størrelse, end Inge Corell.

»Umiddelbart synes jeg ikke, det er supergod takt og tone at skrive sådan,« lyder Mascha Vangs første reaktion, da BT fanger hende over telefonen.

Har hun en pointe? Burde du holde lavere profil, Mascha?

»I hendes øjne burde jeg nok. Men faktisk er jeg glad for, at jeg tilsyneladende er så svær at komme udenom. Jeg synes ellers der har været rimelig stille omkring mig på det seneste. Så den besked reddede faktisk min torsdag aften,« siger Mascha Vang og kæmpe med at holde latteren tilbage.

»Tilsyneladende er jeg både provokerende og bidsk. Det anede jeg virkelig ikke. Jeg gik ellers rundt og troede, at jeg var rimeligt glad og omgængelig,« fortsætter Mascha Vang grinende.

Herefter bliver hun dog mere alvorlig. Fordi i Mascha Vangs optik bekræfter Inge Corells besked en kedelig tendens i vores måde at tale til hinanden på de sociale medier.

»Jeg må da sige, at hun virkelig er med på de nye toner med hensyn til at tale grimt om andre online. Jeg ved ikke, om det er passende for en ældre dame. Personligt er jeg nok mere gammeldags på det punkt,« siger Mascha Vang.

Er der nogen der ved, om den fåes som lydbog?

Et opslag delt af MASCHA VANG Blogger (@maschavang) den

Det er ikke første gang, Inge Corell langer ud efter offentlige personer og deres fremtoning. Tidliger har hun kaldt R-profilen Zenia Stampe for 'en rejekælling', skriver TV 2.

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Mange læger har misforstået type...
bt.dk
Reddet af vidne: Dansk baron frikendt...
bt.dk
Strippere til begravelser er helt...
bt.dk
Susan Himmelblå om ikonisk scene med...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx