Af Fie West Madsen - 08/05-18 22:04

Verdensstjerne nægter at give sin kone oralsex: Nu bliver han latterliggjortVerdensstjerne nægter at give sin kone oralsex: Nu bliver han latterliggjort

storybild

Den verdenskendte DJ Khaled er havnet i modvind på sociale medier. (Billede: MARIO ANZUONI)

Den verdensberømte DJ Khaled, der har produceret numre for stjerner som Rihanna og Justin Bieber, er havnet i noget af et stormvejr på sociale medier, efter et gammelt interview fra 2015 har set dagens lys.

Det skriver flere internationale medier, heriblandt underholdningsmediet Eonline.

I et interview tilbage fra 2015 i radioprogrammet 'The Breakfast Club' falder snakken på oralsex, og DJ Khaled bekendtgør, at det altså ikke er noget, han gør sig i.

»Nej aldrig, det gør jeg altså ikke,« siger den berømte DJ, da han bliver direkte spurgt til, hvorvidt han giver sin kone oralsex.

Omvendt understreger DJ Khaled flere gange, at det altså ikke er i orden, hvis hans kone nægter ham oralsex på samme måde. Der gælder nemlig forskellige regler for mænd og kvinder på det område, mener den 42-årige musiker.

»Der er andre regler for mænd. Du er nødt til at forstå, vi er kongerne,« siger den berømte DJ og tilføjer, at kvinden skal »tilbede sin mand.«

Det efterhånden flere år gamle interview er dukket op til overfladen, efter en interviewbid er blevet delt på det sociale medie Twitter, og herefter har det fået tusindvis til at gøre grin med DJ Khaleds syn på kvinder. Blandt de mange kritikere er blandt andet hollywoodskuespilleren Dwayne Johnson, bedre kendt som 'The Rock'.

'Som en mand giver det mig stor stolthed at mestre alle typer forestillinger. Det her er sandsynligvis TMI (Too much information, for meget information, red.) Jeg vil nu stilfærdigt forlade denne sjove tråd,' skriver skuespilleren i en kommentar på Twitter, der i skrivende stund har mere end 100.000 likes og godt 19.000 delinger.

'The Rock' er dog ikke den eneste hollywoodstjerne, der har sat DJ Khaled på plads. Også skuespillerinden Evan Rachel Wood, der i 2011 sprang ud som biseksuel, og som i øjeblikket er aktuel i storserien 'Westworld', sender en svirper i retning af Khaled.

'Du går virkelig glip af noget, mand. Tag det fra en, der finder stolthed i og nyder at tilfredsstille kvinder. Du burde blive voksen,' skriver skuespillerinden på Twitter i en kommentar, der er blevet delt mere end 7.000 gange og liket mere end 47.000 gange.

DJ Khaled selv har endnu ikke kommenteret sagen, men helt forsvundet fra jordens overflade er han dog ikke.

'GUD ER DEN STØRSTE', skrev dj'en på Twitter mandag.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Brand i ejendom i København: Bygning...
bt.dk
Efterlyst for milliontyveri: Har du...
bt.dk
Kæmpe studie: Sodavand, fritter og...
bt.dk
Skærpet mistanke: Udbredt kemikalie...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx