Af - 27/08-14 17:11; Opdateret: 29/08-14 08:08

Ups: Miley sendte efterlyst mand på scenenUps: Miley sendte efterlyst mand på scenen

Det viser sig, at den 22-årige mand, der fik lov at modtage en pris på vegne af Miley Cyrus, er efterlyst af politiet.

storybild

Jesse Helt får en krammer af Miley Cyrus ved søndagens VMA's. (Billede: AP/Polfoto/arkivfoto)

Opdatering: 29/8-2014:

Jesse Helt har nu meldt sig selv til politiet.

-----------------
Original artikel:

Miley Cyrus fik endelig lidt positiv PR, da hun tog en hjemløs mand med til MTV Video Music Awards. Ikke nok med det, Miley lod 22-årige Jesse Helt entrere scenen, da hun vandt prisen for årets bedste video, så han kunne tale de hjemløses sag.

Men nu viser det sig, at Jesse Helt har været efterlyst i staten Oregon siden 2011, fordi han misligholdte den prøvetid, han var pålagt af retten.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Miley Cyrus chokerer positivt: Hiver hjemløs med på scenen til awardshow
Miley Cyrus chokerer positivt: Hiver hjemløs med på scenen til awardshow

Nicki Minaj slår Miley med ny røvrystende rekordvideo
Nicki Minaj slår Miley med ny røvrystende rekordvideo

Helt blev arresteret for blandt andet ulovlig indtrængning og indbrud i 2010. Ifølge retsdokumenterne brød han ind i lejligheden hos en mand, som Helt mente havde solgt ham dårlig hash.
Jesse Helt blev idømt 30 dages fængsel med en efterfølgende prøvetid.

I november 2011 udsendte politiet en arrestordre på manden, fordi han stak af. Han havde levet på gaden - langt fra politiets søgelys - indtil han pludselig dukkede op ved søndagens prisuddeling.

- Jeg accepterer denne pris på vegne af de 1,6 millioner, der er løbet væk hjemmefra, de hjemløse unge i USA, som sulter, føler sig fortabt og er bange for at dø i netop dette øjeblik, sagde Helt og fik hele salens opmærksomhed, da han sagde:

- Jeg ved dette, fordi jeg selv er en af dem.

Miley Cyrus kysser med... en gris?
Miley Cyrus kysser med... en gris?

Fra politiet lyder det nu, at man har intensiveret jagten på Jesse Helt med det formål at få ham bag tremmer. Talsmand Martin Silbernagel siger, at Helt gentagne gange brændte sin tilsynsværge af.

- Han stod ikke tilrådighed, som han skulle, og han forduftede, siger Silbernagel.

Retsdokumenter afslører ligeledes, at Helt blev arresteret tre gange i sine unge år for at være i besiddelse af hash, tobak og alkohol.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx