Af - 10/03-17 16:55; Opdateret: 10/03-17 17:24

Dansk tv-vært i sorg: Fik rigtig dårligt nyt hos lægenDansk tv-vært i sorg: Fik rigtig dårligt nyt hos lægen

- Jeg blev skide ked af det og nervøs.

Bildstrecke im Grossformat »

Vi kender hende som den glade og smilende vært i 'Nybyggerne', men fredag afslørede Mette Helena Rasmussen på Instagram, at alt ikke er, som det skal være.

Hun har nemlig alvorlige celleforandringer i livmoderen og derfor skal have et keglesnit. Det kom som noget af et chok for værten, da hun fik den nyhed til et helt almindeligt rutinetjek hos lægen.

- Jeg blev skide ked af det og nervøs. Men min gynækolog var rigtig god til at tale det igennem med mig, fortæller den 36-årige vært til metroxpress.

Advarsel: Danskernes populære kost-trend kan være MEGET farlig
Advarsel: Danskernes populære kost-trend kan være MEGET farlig

Hun havde aldrig forestillet sig, at det kunne ske for hende. For selv om omkring 6.000 kvinder årligt får et keglesnit, så var tanken aldrig faldet hende ind.

- Jeg er overrasket over, at jeg ikke er usårlig. Det går man jo og tror, fortæller hun og fortsætter:

- Jeg ved godt med fornuften, at det her sker for mange kvinder - men det er jo et forstadie til noget meget alvorligt, så jeg bliver da ramt af det, og jeg blev meget overrasket.

Hver tredje kvinde tjekkes ikke for livmoderhalskræft
Hver tredje kvinde tjekkes ikke for livmoderhalskræft

Meget positiv feedback
Mette Helena Rasmussen har delt et opslag på det sociale medie Instagram, hvor hun fortæller sine 8.100 følgere om den dårlige nyhed.

’Det skulle måske ikke være så slemt, og måske er der flere, der får det end unge der konfirmeres, men jeg er alligevel lidt slået ud og nervøs. Og næsten døden nær. Øv! Jeg havde hele tiden tænkt, at det ikke ramte mig,’ skriver hun blandt andet.

Hurtig og aggressiv behandling redder flere kræftsyge
Hurtig og aggressiv behandling redder flere kræftsyge

Hun fortæller til metroxpress, at responsen på Instagram-opslaget har været overvældende.

- Det er jo sindssygt personligt at dele sådan noget på Instagram, men jeg har fået rigtig god feedback fra mange, som har prøvet det, og som beroliger mig med, at det er et lille indgreb. Det er rigtig rart, siger hun.

Kend de vigtigste tegn på kræft
Kend de vigtigste tegn på kræft

De sociale medier bliver ofte overfladiske, og der mangler nærhed, mener hun. Det er en af grundene til, at hun har valgt at dele det meget personlige opslag.

- Jeg synes nemt, at sociale medier bliver succeshistorier om, hvor godt og pænt folks liv er og hvor flotte avocadomadder, de spiser. Og nogle gange er der langt mellem det reelle nærvær, fortæller hun og understreger, at hun som regel får mest positiv feedback, når hun deler de ærlige og vigtige ting i livet og ikke kun opstiller et glansbillede.

Det vækker en genkendelse hos folk, for selv om det er hendes egen, personlige livmoder, det handler om, så sker det samme for rigtig mange kvinder.

- Det er vigtigt at turde at være ærlig, så selv om jeg pakker det lidt ind i selvironi, så synes jeg, det er vigtigt at snakke om, slutter hun.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx