Af Laura Rode Nygaard - 07/08-17 08:35

DR-vært er blevet gift: Gæsterne fik sig noget af en overraskelse DR-vært er blevet gift: Gæsterne fik sig noget af en overraskelse

P3-vært David Neerup Mandel er blevet smedet sammen med sin kæreste.

storybild

Det afslører den populære radiovært selv på Instagram.

Her afslører han samtidig, at bryllupsdagens næppe bliver svær at huske for fremtiden. Han og kæresten - nu hustru - tv-tilrettelægger Camille Gudmand Lange valgte nemlig at blive gift dagen efter deres søns fødselsdag, som de søndag markerede med en dags forsinkelse.

Det hele til stor overraskelse for de fremmødte gæster.

'Vi holdt Pelles 1 års fødselsdag for familie og venner... og så surprise-giftede jeg mig med hende jeg elsker,' skriver radioværten under et billede af brudeparret og deres lille søn Pelle.

I oktober sidste år blev David Neerup Mandel interviewet af Euroman om det at blive far. Her fortalte han, hvordan familieforøgelsen havde ændret hans forhold til kæresten Camille Gudmand Lange.

»Det er klichéernes holdeplads det her, men nu kan jeg godt forstå den der med, 'at man skal huske at være kærester'. For det gør man altså ikke automatisk – der er så meget fokus på ham. Men vi går ud og spiser, mens han ligger og sover ved siden af. Og så skal man huske at have sex, når man kan overskue det. At give hinanden komplimenter og hele den ballade. Det bliver en test, og det bliver ikke bare lige til. Men det er jo også spændende,« sagde han dengang til magasinet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx