Af Sine Bach Jakobsen - 04/11-17 17:42

Kan nå rigtig langt: Se 'Stranger Things'-stjernens vilde forvandlingKan nå rigtig langt: Se 'Stranger Things'-stjernens vilde forvandling

Barnestjernen Millie Bobby Brown er godt på vej til at blive et modeikon, vurderer ekspert.

storybild

Der er langt fra den karseklippede Eleven fra første sæson af 'Stranger Things' til virkelighedens Millie Bobby Brown. (Billede: Netflix)

Hvis du endnu ikke har kastet sig over anden sæson af kultserien 'Stranger Things', husker du formentlig bedst den 13-årige skuespiller Millie Bobby Brown for hendes karseklippede hår og bloddråben, som løber ud fra det ene næsebor.

Men der er langt fra den næsten stumme karakter Eleven, som Millie Bobby Brown spiller i Netflix-serien, til den unge piges lange lokker og læderlook ved premieren på anden sæson af den hypede science fiction-serie. Et look, der er blevet rost af førende modeeksperter - heriblandt den norske modeekspert og redaktør på magasinet 'Vixen' Ida Elise Eide Einarsdottir.

»Jeg synes, hun ser supercool ud. Skind er jo en af sæsonens helt store tendenser. Når man tænker på hendes unge alder, synes jeg, det er godt, at hendes påklædning er lidt tilknappet og langærmet. De spidse hvide sko er helt rigtige lige nu og samtidig en god kontrast til det sorte skind, som gør hele looket lidt sødere,« siger eksperten til Dagbladet.no

På de sociale medier er den 13-årige skuespillers look dog blevet modtaget mere blandet. Det er ikke alle, som mener, at en 13-årig pige skal optræde i en stram læderkjole, ligesom andre pointerer, at hun har for meget sminke på. Det sidste er den norske modekspert enig i - alene af den grund, at hun slet ikke behøver al den make-up for at se godt ud.

Trods barneskuespillerens unge alder er Ida Elise Eide Einarsdottir ikke bange for at udpege hende som en af verdens nye 'it'-girls.

»Jeg har sagt det før, og siger det gerne igen: Jeg tror, 'Stranger Things'-Millie kan blive en af vores nye it-girls. Hun minder på mange måder om Emma Thompson. Til Emmy-uddelingen tidligere i år var hun blandt aftenens bedst klædte,« siger Ida Elise Eide Einarsdottir.

Millie Bobby Brown er da også blevet spottet helt i front på årets modeshows, og det franske modemagasin 'Vogue' skriver under overskriften ´Why Millie Bobby Brown is your new style icon' om skuespilleren:

»I en alder af kun 13 år er Millie Bobby Brown en stadig voksende stjerneskuespiller. Og når det kommer til mode har 'Stranger Things'-stjernen bevist, at mode ikke handler om alder.«

Millie Bobby Brown er født i Spanien men har britiske forældre. De flyttede tilbage til England, da hun var fire år gammel. Før gennembruddet i 'Stranger Things' har hun medvirket i bl.a. 'NCIS' og 'Greys hvide verden'.

Skuespillerens første kys blev da også alt andet end en privat affære. I 'Stranger Things' skulle hun nemlig kysse sin medskuespiller Finn Wolfhard, der spiller karakteren Mike. Det fortæller hun til magasinet Interview.  

»Jeg skulle kysse Finn, ja. Det var heldigvis bare skuespil, og det var noget, jeg skulle. Jeg vil gøre alt for serien. Jeg har klippet håret og kysset Finn. Det var meget mærkeligt. Det var jo ligesom mit første kys, så selvfølgelig var det lidt rart,« siger Millie Bobby Brown til Magasinet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx