Af Laura Rode Nygaard - 04/12-17 10:12

Adelig skuespillerinde hårdt kvæstet i bilulykke - har pådraget sig flere brudAdelig skuespillerinde hårdt kvæstet i bilulykke - har pådraget sig flere brud

Den adelige britiske skuespillerinde Lady Sophie Winkleman kørte for nylig aften frontalt ind i en modkørende. Hun er nu alvorligt kvæstet, skriver Daily Mail.

storybild

Lady Sophie Winkleman med sin mand Lord Frederick Windsor til Dronning Elizabeths 90-års fødselsdag. (Billede: POOL)

Lady Sophie Winkleman, hvis mand Lord Frederick Windsor er Dronning Elizabeths fætters søn, sad på bagsædet af bilen, som blev ført af en chauffør, da ulykken fandt sted. Også chaufføren kom til skade.

Den 37-årige adelige skuespillerinde var på vej hjem fra optagelser, da en modkørende bilist angiveligt ville undgå at ramme en hjort og svingede over i Sophie Winklemans vejbane, hvor den ramte bilen frontalt.

Ifølge øjenvidner ankom fire ambulancer og en helikopter til stedet, hvor det blev konstateret, at Sophie Winkleman havde brækket ryggen alvorligt samt foden. Hun såvel som føreren af begge biler er nu indlagt på Addenbrooke's Hospital i Cambridge.

Den britiske skuespillerinde og mor til to var på vej hjem fra optagelser til den amerikanske tv-serie 'Trust' af 'Slumdog Millionaire'-instruktøren Danny Boyle, da ulykken skete for ti dage siden. Hun er fortsat indlagt.

Sophie Winkleman har medvirket i en stribe film og tv-serier, blandt andet 'Two and a halv men', hvor hun spiller Ashton Kutchers karakters kæreste, samt 'Narnia - Løven, heksen og garderobeskabet'.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx