Af Bo Poulsen - 07/09-17 13:35

Geggo og Cengiz om drømmebrylluppet: Derfor dropper vi kirkenGeggo og Cengiz om drømmebrylluppet: Derfor dropper vi kirken

Stephanie 'Geggo' Christiansen og hendes forlovede skal ikke giftes i kirken, afslører hun nu.

storybild

Arkivfoto. (Billede: Ida Guldbæk Arentsen)

I realityprogrammet 'Familien fra Bryggen' følger man blandt andre Linse Kessler, Geggo og dennes kæreste Cengiz i tykt og tyndt. Og kameraholdet var med, da Cengiz gik på knæ og friede til Geggo på ferie i Thailand.

Efterfølgende var Geggo ude at fortælle, at hun altid havde drømt om et klassisk kirkebryllup. I mellemtiden har parret dog ombestemt sig.

»Vi ved, hvad vi skal, og vi ved, hvornår det sådan cirka bliver,« siger Stephanie 'Geggo' Christiansen til metroxpress og uddyber:

»Det bliver ikke et kirkebryllup. Men nogen tror, det er fordi Cengiz er muslim. Han spiser flæskesteg og drikker bajere til fodbold. Han tror ikke på Allah, Gud eller Buddha. Han tror ikke på en skid. Flere troede, det er fordi, Cengiz ikke vil have det. Han har sagt ja til et kirkebryllup for min skyld,« siger hun.

Cengiz' har en dansk mor, og hans far var tyrkisk. Ikke desto mindre har han haft en ganske normal dansk opvækst. I Geggos familie har man heller ikke haft det store tilhørsforhold til nogen trosretning, hvorfor det egentlig falder dem meget naturligt at droppe den kirkelige vielse.

»Når jeg har tænkt videre over det, hvorfor skal vi så blive gift i en kirke? Jeg er ikke døbt, Cengiz er ikke døbt, Alba (parrets datter, red.) er ikke, min mor og mormor er ikke døbt.«

Hvad der helt præcist kommer til at ske, må parret ikke afsløre af hensyn til programmet. Derudover er der flere ting, som endnu ikke er helt på plads. Eksempelvis mangler parret stadig at lave den endelige gæsteliste. Men de ved dog én ting:

»Det bliver mega-smukt. Det bliver så flot og smukt. Noget af brylluppet kommer muligvis med i programmet. Men kun i et vis omfang. Der er dele af Cengiz' familie og min familie, der ikke vil være med i programmet. Men vi har fundet en god løsning,« siger Geggo, der dermed lover, at der kommer lidt fra den lykkelige dag med til alle fans af programmet.

Den 12. sæson af Familien fra Bryggen får premiere torsdag klokken 20.00 på TV3.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx