Af Maria Christine Madsen - 31/10-17 22:15

Stine Kronborg afslører nu sit barns far: Det er ikke ham, jeg troede!Stine Kronborg afslører nu sit barns far: Det er ikke ham, jeg troede!

Hun troede ellers, at hun vidste det.

storybild

Stine Kronborg til 'Reality Awards 2017' med sønnen Leo på armen. (Billede: Sarah Christine Nørgaard)

Den danske realitystjerne Stine Kronborg troede, hun vidste, hvem faderen til hendes lille søn var. Det viste sig, at hun tog fejl.

Lige siden Stine Kronborg for et år siden blev mor for første gang til den lille dreng Leo, har hun holdt barnets fars identitet hemmelig.

Nu afslører hun i et blogindlæg hos Realityportalen, at faderen er en anden, end hun selv troede.

Misforståelsen opstod ifølge hende, fordi hun troede, hun var længere i sin graviditet, end hun egentlig var. Hvor hun troede, hun fødte i uge 40, fødte hun i virkeligheden i uge 37. Samtidig passede 'vægt, udseende, væremåde og meget mere' på den mand, hun troede, var den rigtige, men viste sig at være den forkerte.

Fordi hun under sin graviditet ikke havde oplyst et navn på faderen, røg sagen først til Statsforvaltningen. Men den mand, hun mente kunne være faderen, svarede ikke på henvendelserne, og derfor røg sagen videre til retten. Der blev hun bedt om at oplyse navnene på alle, hun havde været sammen med inden for en periode på to måneder omkring undfangelsen.

I blogindlægget skriver hun, at der ikke var tale om mange navne, og at det ikke var derfor, hun tog fejl. Hun troede i stedet, at hun havde været sammen med den mand, der nu har vist sig at være barnets far, længe før, at det kunne passe med terminsdatoen.

Men fordi han var den eneste på dansk jord, blev han testet.

I sidste uge modtog hun så et brev fra retten, hvoraf det fremgik, at den mand, som var blevet testet, men som hun ikke troede kunne være faderen, faktisk er Leos far.

»Det er en kæmpe omvæltning, da jeg jo havde indstillet mig på, at jeg ikke skulle dele ham (Leo, red.) med nogen, eller at han rent faktisk havde en familie. Det er måske en del uoverskueligt lige nu, men hold op, hvor er jeg også lettet, da det viser sig, at Leos far er en af de skønneste personer, jeg kender. Mor og far er venner og kan tale om tingene. Det er også lidt sjovt, da mange har haft drillet og lavet sjov med, om det var ham, fordi de ikke kendte til ham, jeg troede, det var. Jeg blev faktisk så sur, at jeg har slettet adskillige personer på Facebook,« forklarer hun i blogindlægget.

Barnets far er dermed hendes ven Henry Hansen, 'som mange havde gættet på'.

Hun forklarer, at de begge er lidt overvældende og skal vænne sig til tanken. Heldigvis har Henry Hansen været med under hele graviditeten og været der for hende, skriver hun.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx