Af Jacob Friberg, KATRINE FREDERIKKE WANDRUP - 04/05-17 18:33

20 års venskab er forbi: Gus Hansen stævner Rasmus Nøhr kæmpe beløb20 års venskab er forbi: Gus Hansen stævner Rasmus Nøhr kæmpe beløb

Nu ligger sammenholdet i stumper.

storybild

Musiker Rasmus Nøhr (tv.) og pokerspiller Gustav 'Gus' Hansen (i midten) er blevet uvenner over et pengespørgsmål. Her ses de sammen til en pokerturnering. (Billede: Scanpix/Bax Lindhardt)

Ved du noget om sagen? Så hører vi gerne fra dig. Du kan kontakte os på 1929@bt.dk eller via vores Facebook.

Musikeren Rasmus Nøhr, der er kendt for hittet 'Sommer i Europa', er havnet i en bitter strid med sin gamle ven, pokerspilleren Gus Hansen.

Deres 20 år gamle venskab er forvandlet til kold luft, efter deres koncertprojekt Danmark Dejligst er endt i en tvist om et penge.

Gustav Hansen har nu valgt at stævne Rasmus Nøhr for et større beløb. Det bekræfter Rasmus Nøhr over for MX.

Ifølge Ekstra Bladet drejer det sig om 896.000 kr.

»Jeg beklager, at mig og Gustav ikke formår at holde den her sag privat. Jeg opfatter den som en privat tvist, der handler om et par venner, der er startet ud med de bedste intentioner i verden,« siger Rasmus Nøhr til MX.

»Det var en fejl, at vi ikke fik skrevet vores kontrakt færdig. Vi fik ikke skrevet ind i en kontrakt, hvor meget den ene og den anden måtte bestemme,« forklarer Rasmus Nøhr om tvisten.

Ifølge ham skete der en lang række fejl sidste år, som gjorde, at Danmark Dejligst fik et stort underskud.

»Gustav blev overbelastet med opgaver. Han har meget svært ved at uddelegere,« siger Rasmus Nøhr om forløbet.

Gustav Hansen er ikke vendt tilbage på MX’s henvendelse.

De to ungdomsvenner havde ellers fuld tillid til hinanden, da de i foråret sidste år lancerede festivalturneen Danmark Dejligst. Et projekt, som de havde arbejdet på i et halvt år. Programmet afslørede 26 koncerter, hvor tusindvis af frivillige hjalp til. Indtjeningen kom fra salg af fadøl og pølser, og adskillige kommuner smed penge i projektet, når Danmark Dejligst lagde vejen forbi.

Mens Danmark Dejligst igen i år turnerer landet rundt, er sammenholdet mellem de to bagmænd krakeleret. En uoverensstemmelse mellem de to gamle venner har ført til, at pokerlegenden – der ellers ikke mangler penge – har valgt at stævne Rasmus Nøhr.

Det var et spil backgammon i gymnasiet, der blev grundlaget for det 20 år nære venskab. Begge har siden vundet og tabt enorme summer på at spille backgammon. Rasmus Nøhr har tidligere fortalt om sit tumultariske gamblerliv.

Før han blev landskendt musiker, nåede han flere gange at gå fuldstændig fallit. På et tidspunkt skyldte han en million kroner til Skat, men det lykkedes ham i 1998 at komme ovenpå igen ved at gamble i tre måneder, hvor han vandt 200.000 dollars. Men gamblermiljøet tiltalte ham ikke.

»Der var mange ting i spillemiljøet, som ikke var rare. Der var ludomaner, som jeg skulle spille mod for at betale min husleje. Det brød jeg mig ikke om. Det var fint at vinde deres penge, men jeg kunne ikke lide at være den, der gjorde det,« fortalte Rasmus Nøhr i 2010 til MX.

Gustav Hansen brugte sine matematiske færdigheder fra backgammon i poker, hvor han sidenhen er blevet en internationalt anerkendt og berygtet spiller.

Læs mere i BT fredag.

Opdateret kl. 18.30: Tidligere fremgik det, at Rasmus Nøhr blev stævnet for et millionbeløb. Ifølge Ekstra Bladet, der har interviewet Gustav Hansen, drejer det sig helt præcist om 896.000 kr.

LÆS OGSÅ: Skandinavien bliver Apple og Spotifys nye kampplads

LÆS OGSÅ: Rasmus Nøhr: Jeg vil score Helena Christensen

LÆS OGSÅ: Rasmus Nøhr er på Tinder: - Smart når jeg er på turné

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx