Af - 12/01-15 21:21

Ekspert: Sådan klarer kongehuset krisenEkspert: Sådan klarer kongehuset krisen

Reinholdt Schultz fra kommunikationsbureauet Mannov analyserer og forklarer, hvordan kongehuset skal takle mediestormen.

storybild

(Billede: Polfoto/Arkivfoto)

De fleste danskere har formentlig hørt om kronprins Frederiks ture over den lukkede Storebæltsbro i weekenden.

Kongehuset var dog hurtigt ude for at undskylde episoden i pressen, som alle de danske medier har skrevet om. Det har også affødt en masse drillerier af kronprinsen på de sociale medier. Reinholdt Schultz, der er direktør og kommunikationsekspert ved Mannov fortæller her, hvordan han ville rådgive kronprinsen.

Danskerne gør grin med kongehuset efter #brogate
Danskerne gør grin med kongehuset efter #brogate

Kronprins: - Vi nåede det lige et minut i lukketid
Kronprins: - Vi nåede det lige et minut i lukketid

- Jeg tror, de har gjort det rigtige ved at ligge sig fladt ned og undskylde. Så kan man lidt senere, når stormen har lagt sig, arbejde på at skabe rigtig gode historier omkring ham, der understøtter fortællingen, om at han er folkets kronprins, lyder rådet fra Schultz og fortsætter:

- Folk lægger mærke til, hvordan personer eller virksomheder håndterer mediekriser, og i denne situation kan kongehuset ikke klandres for noget.

Kronprinsen blev dog fanget i en løgn, da han overfor en journalist fra sladderbladet 'Her og Nu' forklarede, at han nåede at køre over broen, lige før den lukkede, men kommunikationseksperten mener ikke, at sagen kommer til at skade kongehuset betragteligt.

- Her er en kronprins, der har lignet sin morfar og har været populær hos danskerne, fordi han har været en, der har opført sig folkeligt. Derfor vil den her sag være en ridse i lakken, men jeg tror også, det er noget man relativt hurtigt glemmer. Image er en stabil ting, og der skal meget store ting til, før det rykker ved noget. Og det her er ikke en stor sag, vurderer han.

LÆS OGSÅ: Politiet: Kronprinsen brød vores aftale

LÆS OGSÅ: Kronprins beklager tur over stormlukket bro

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx