Af Christina Sederqvist - 01/10-17 15:19

Dansk komiker: Hvordan er vi blevet sådan en flok røvhuller?Dansk komiker: Hvordan er vi blevet sådan en flok røvhuller?

BLOG: Da jeg gik skole i 80erne, tog vi til anti-apartheid demonstrationer og sang om at befri Mandela. Vi sparede på vandet og samlede aviser og batterier ind, for jordens ressourcer var begrænsede, og det var vigtigt at passe på miljøet. Dengang var 'selvglad' og 'egoistisk' det værste, man kunne være.

storybild

(Billede: Thomas Lekfeldt)

For vi skulle passe på hinanden, og Søren skulle også være med til at lege, selvom han kastede med bord-ene og åd bussemænd.

Så hvad fanden er der sket?

Hvordan i hede hule helvede er min generation blevet til en flok ansvarsløse asociale røvhuller?

Hvordan er vi blevet sådan nogle, der kæmper for vores børns ret til at slippe for at lege med de skæve og upopulære børn?

Hvordan er vi blevet sådan nogle, som skal have apps for at lære at undgå madspild? WTF!!! Vi voksede op i fattigfirserne – vi smider sgu da ikke mad ud!

I dag kan man uden at blinke sige: 'Jeg er racist'. Bare sådan der. Ligesom at sige: 'Jeg drikker kaffe'. Helt uden skam, helt uden nogen som helst form for erkendelse af, at man lige har sagt, at man mener, at der er forskel på værdien af menneskeliv. Jeg er ikke blind for, at der er massive problemer forbundet med flygtningestrømme og illegale indvandrere. Det er ikke dét, jeg anfægter. Det, jeg anfægter, er, at det er blevet okay fuldstændig at fjerne forståelsen og empatien.

I min generation er vi omkring 40 år – 'give or take'. Vi har levet i ca. 40 år, og det føles som om, det er gået vildt stærkt, ikke?

Men tænk over, at da vi blev født, var det kun omkring 35 år siden, at Anden Verdenskrig sluttede. Det var ikke længe siden, at der var masseudryddelser af mennesker, som blev anset som uønskede.

Da vi gik i skole, fik vi tudet ørerne fulde om nazismens rædsler. Måske forstod vi det ikke rigtigt, fordi tanken var for abstrakt. Men vi forstod apartheid. Vi forstod, at dét, der skete i Sydafrika, var frygteligt uretfærdigt. At alle mennesker havde ret til et godt liv uanset hudfarve, at følelser var ens for alle, uanset race, klasse, seksuel orientering eller politisk ståsted. Vi lærte, at vores handlinger havde betydning for hele verden.

Så hvordan er vi blevet sådan en bunke egotrippere, som kun ser, hvad der er godt for os selv? Har vi glemt alt dét, vi lærte?

Har vi glemt, at det er vigtigt at spare på vandet, når vi er i bad? Har vi glemt, at det skader miljøet for fremtidige generationer, når vi smider batterier i skraldespanden? Har vi glemt, at det genererer mobning, når vi kun inviterer de populære børn til børnefødselsdagen?

Nej, gu har vi da ej. Vi ved det godt inderst inde. Vi har bare valgt at lukke ørerne for den dårlige samvittighed.

Vi tænker: 'Ja ja, men det er da værre med al forureningen fra flyene' ... når vi starter bilen, for at køre lille Augusta de 500 meter til skole.

Vi har VALGT, at ignorere alt dét, vi har lært om at være gode, ansvarlige mennesker. Vi er opvokset i en tid, hvor empati og ansvar var det vigtigste, børn skulle lære i skolen. Vi lærte, hvordan man er en ansvarlig og socialt bevidst verdensborger. Så vi er et problem, der kan løses. Men det er vores børn desværre ikke. Vores børn er vokset op med forældre, som skider på deres omgivelser. Forældre, som vil skide på, hvad der er godt for samfundet, og som kun gør, hvad der er godt for deres egen familie.

Vores børn kan ikke se værdien i at sætte sig selv til side for et fælles bedste. Vores børn ved ikke, at alle mennesker er lige. DE ved ikke bedre. VI gør.

Jeg vil indtrængende appellere til, at min generation begynder at lytte til den dårlige samvittighed og finder vores indre helt frem.

Den version af os selv, som gør dét, som vi godt ved er rigtigt. Og så vil jeg opfordre til, at vi begynder at lære vores børn dét, som vi lærte i skolen.

At alle liv er vigtige og at vores individuelle valg påvirker hele verden.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx