Af - 20/08-14 22:26

Simon Talbot har én ting til fælles med L.O.C. - Sådan udnytter han detSimon Talbot har én ting til fælles med L.O.C. - Sådan udnytter han det

Torsdag kåres 'Årets komiker 2014' ved Zulu Comedy Galla. Metroxpress har som optakt talt med de nominerede. Her er det Simon Talbot, der blandt andet gerne vil sige undskyld til sin gamle studievejleder.

storybild

(Billede: PR Foto)

Hvem har været sjovest i 2014? Torsdag kåres 'Årets komiker' ved TV2 Zulus store comedy-galla-show i Operaen.

Metroxpress har i den forbindelse talt med de nominerede. Her ringer vi til Simon Talbot:

Hej Simon, har du fået stemt på dig selv?
- Nej, det har jeg faktisk ikke. (Simon får at vide, at Tobias Dybvad og drengene fra Danish Dynamite har stemt på sig selv) Har de det? Det kan da godt være, jeg skal ind og gøre det så. Hvis jeg finder ud af, at der kun er en stemme imellem os, så bliver jeg i hvert fald pissesur.

Tobias Dybvad: 'Det var super akavet til efterfesten'
Tobias Dybvad: 'Det var super akavet til efterfesten'

Hvordan fik du at vide, at du var nomineret?
- Jeg var i Rom sammen med min kæreste. Min telefon blev ved med at ringe, så selvom jeg havde ferie, tog jeg den til sidst. Så sagde de, jeg var nomineret, og så blev jeg fuld, haha. Vi tog direkte ind om aftenen og købte en stor bøf og drak vin. Det var en skidegod dag.

'Danish Dynamite': Vi vil gerne sige undskyld til...
'Danish Dynamite': Vi vil gerne sige undskyld til...

Udover at I begge har en far fra Irland, hvad har du så til fælles med L.O.C., som du har kunne bruge på din vej imod toppen?
- Ja, altså jeg kunne da godt forestille mig, at man får den lighed, at man kommer fra en opvækst, hvor farmand kan lide Guinness(øl,red.). Det tror jeg har skubbet mange ind i underholdningsbranchen. At man har en far, der ikke giver nok opmærksomhed – så er det pissesmart at begynde at rappe eller fortælle jokes i håb om, at man bliver set.

Komiker overvældet af rockstjerne-øjeblik
Komiker overvældet af rockstjerne-øjeblik

Hvem fortjener en undskyldning på din vej imod toppen?
- Måske de andre der ikke vinder 'Årets komiker'? Eller folk jeg har lavet jokes om. Nicklas Bendtner, Julie Zangenberg, L.O.C., Christiane Schaumburg-Müller, Christopher og sådan nogle. Nogle gange bliver min holdning skarpere, end den egentlig er for jokens skyld. Jeg burde nok også sende en undskyldning til min gamle studievejleder for, at jeg pissede på alle rådene og blev standup-komiker i stedet.

LÆS OGSÅ: Så er det officielt: Han skal være vært for årets Zulu Comedy

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx