Af Silla Bakalus - 12/01-18 11:35

Så forelskede var Sarah Zobel og Burhan GSå forelskede var Sarah Zobel og Burhan G

Det var den helt store kærlighed, ingen havde set komme

storybild

Burhan G og Sarah Zobel ved dronnings Margrethes aftenselskab "Arts et lettres" for kunst og kultur på Christiansborg Slot i marts 2016. (Billede: Martin Sylvest)

Det var kærligheden, der skulle vare for evigt. Den helt store kærlighed, som ingen havde set komme. Men efter fem år som par, oplyste Sarah Zobel og sangeren Burhan G torsdag, at de er gået fra hinanden.

'Og når jeg vågner, så ved jeg godt, at jeg er din for evigt.'

Sådan synger Burhan G gang på gang i et af sine største hits 'Din for evigt', som han netop skrev til Sarah Zobel, da de to i 2012 blev kærester. Men selv ikke en smuk sang kan holde sammen på kærligheden.

Torsdag meddelte det celebre par på instagram, at det går fra hinanden.

'Det er med sorg i hjertet, at meddele jer, at vi (Burhan og jeg) går hver til sit. Som mange ved, er det en forfærdelig beslutning, at skulle træffe. Både for os og ift børn. Vi har fået dejlige Dallas, som vi elsker overalt og altid vil være fælles om. Vi håber på ro og forståelse,' skrev de begge på hver deres Instagram-side.

Det var en kærlighed, som få nok havde set komme, da den dengang 39-årige Sarah Zobel, datter af den kendte og nu afdøde erhvervsmand Peter Zobel, blev forelsket i den otte år yngre sanger Burhan G.

Men kærligheden var så stærk, at intet stod i vejen. Heller ikke det ægteskab, som Sarah Zobel befandt sig i på daværende tidspunkt. Hun blev skilt fra sin daværende mand gennem 13. år, balletdanseren Alexander Kølpin, og kort efter dannede hun officielt par med den populære sanger, der siden både er blevet far til parrets fælles barn Dallas (2) og har været med til gallafest hos dronningen.

Ifølge både Sarah Zobel og Burhan G var der tale om den helt store kærlighed, da de to mødtes. Men det var også en hård tid med en affære og skilsmisse med små børn. Sarah Zobel havde på daværende tidspunkt to børn med Alexander Kølpin, som der også skulle tages hensyn til.

Burhan G fortalte i efterårets udgave af TV2-programmet 'Toppen af Poppen', hvor svært han havde haft det under affæren, hvilket han blandt andet også giver udtryk for i sangen  'Din for Evigt', der netop handler om, hvordan det forelskede par havde svært ved at stoppe 'den forbudte kærlighed'.

»Den sang var ligesom sådan et.. sådan et skrig om hjælp. Der var rigtig meget ballade om den situation. Når der er sådan noget som skilsmisse og børn involveret,« fortalte sangeren i Toppen af Poppen og tilføjede, at han følte sig som en del af en film 'man ikke ville være med i'.

»Det var virkelig hårdt,« sagde han.

Både Sarah Zobel og Alexander Kølpin har også flere gange fortalt om den svære skilsmisse.

»Det er dybt egoistisk at splitte en familie ad. Men jeg tror, at man nogle gange møder et menneske, man skal møde på et givent tidspunkt, kald det skæbne, eller hvad du vil. Det kan godt være, han eller hun kommer ind i ens liv på en lidt uheldig måde, men du er nødt til at have tillid til skæbnen. Vi vil gerne kontrollere alting, men nogle gange kaster livet brikkerne op i luften, når vi synes, vi har allermest kontrol over det. Vi kan ikke kontrollere alting,« sagde Sarah Zobel til BT i 2016.

Også for Alexander Kølpin var skilsmissen en meget vanskelig tid. Balletdanseren fik et nervesammenbrud, da han fik at vide, at hans hustru havde haft en affære. Det fortalte han til Berlingske i 2015:

»Det sociale var det værste. Jeg kunne ikke holde ud at være sammen med andre mennesker. Jeg brugte al min energi på at holde sammen på mine børn og mig selv. Jeg har aldrig været så ked af det«, fortalte Kølpin til Berlingske i 2015. Han har dog efterfølgende atter fundet kærligheden med Otilia van Pold.

Trods den svære tid fortæller Alexander Kølpin til BT, at han i dag har en 'god dialog' med Sarah Zobel, og at han er ked af at høre, at hun er gået fra Burhan G.

»Det er selvfølgelig ærgerligt, når man som familie bryder. Det er jeg ked af at høre. Det er selvfølgelig altid trist,« siger han.

Det har ikke være muligt at få en kommentar fra Sarah Zobel.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Følg gyseren om nedrykning:...
bt.dk
Magnussen manglede fart - ligner...
bt.dk
Trump aflyser møde med Nordkorea: Læs...
bt.dk
Se den nye liste: Her er verdens mest...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx