Af - 08/05-17 18:34; Opdateret: 08/05-17 19:42

Wow! 25-årig iraner ligner Lionel Messi på en PRIKWow! 25-årig iraner ligner Lionel Messi på en PRIK

En iransk mand har gjort en karriere ud af at ligne Lionel Messi på en prik.

Bildstrecke im Grossformat »

Verdensmesterskabet i fodbold 2014. Iran møder Argentina. Den ordinære spilletid er ovre – tillægstiden er i gang. Nogle meter uden for feltet tager Lionel Messi et træk ind i banen. Skyder med venstrebenet mod det lange hjørne. Mål!

Årgang 0-tvilling: Kan du se hvem hun ligner?
Årgang 0-tvilling: Kan du se hvem hun ligner?

I det øjeblik, bolden krydser målstregen, ændres en ung iransk mands liv. Reza Parastesh, hedder han. For kort efter scoringen ringede hans far med et mærkeligt spørgsmål, skriver britiske Daily Mail.

- Efter kampen ringede min far og sagde, at jeg ikke skulle komme hjem den aften. 'Hvorfor scorede du et mål mod Iran?' Jeg sagde: Jamen, det var ikke mig, fortæller den 25-årige Reza Parastesh grinende til nyhedsbureauet AFP.

Galleri: 12 hunde, der ligner deres ejer på en prik
Galleri: 12 hunde, der ligner deres ejer på en prik

Umiddelbart virker det fjollet, men når man ser et billede af Reza Parastesh, forstår man hvorfor. Ligheden mellem den unge iraner og den argentinske kæmpestjerne er nemlig slående.

Og det var lige netop faren, der satte det hele i gang. Han fik sin søn til at iføre sig en barcelona-trøje med nummer 10 på ryggen, klippe skægget lidt til og rede håret til siden. De tog et par billeder og sendte dem til et sportsmedie.

- Jeg sendte dem om aftenen, og morgenen efter havde de ringet og sagt, at jeg skulle komme derind til et interview, siger han.

What? Philip har den vildeste dobbeltgænger - som også var paradiso
What? Philip har den vildeste dobbeltgænger - som også var paradiso

Mange interviews senere er han blevet til 'den iranske Messi’, og nu laver han mange interviews, har fået en modelkontrakt og bliver stoppet på gader og stræder for at få taget selfies, skriver Daily Mail.

- Jeg er rigtig glad for at kunne gøre så mange mennesker glade. Det giver mig rigtig meget energi, siger han.

Derfor har Ronaldo ansat en dobbeltgænger
Derfor har Ronaldo ansat en dobbeltgænger

Og præcis som dobbeltgængerlivet begyndte med et mål, har den unge iraner et mål: Han vil møde den rigtige Messi, og så vil han have et job som hans dobbeltgænger. Et mål, han selv mener også ligger lige til venstrebenet.

- Når man er den bedste fodboldspiller i hele fodboldhistorien, så har han helt sikkert mere arbejde, end han kan nå. Jeg kunne repræsentere ham, når han har for travlt, foreslår Reza Parastesh, der nu har over 45.000 følgere på Instagram, hvor han lægger billeder op af sig selv som argentinsk fodboldstjerne.

17-årig postede foto af sig selv og sin dobbeltgænger - Nu har hun fundet to nye
17-årig postede foto af sig selv og sin dobbeltgænger - Nu har hun fundet to nye

Til sammenligning har den rigtige Messi over 71 millioner, så der er et stykke vej endnu.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx